Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
Fremstilling gav Mädler nogle Aar senere,
idet han leverede et Specialkaart over
Omegnen af Higinus i 2£ Gang saa stor
Maa-lestok som hans Maanekaart. Denne
Fremstilling er i enhver Henseende
mønsterværdig, og man ser af den, hvor nøie Mädler
har beskjæftiget sig netop med denne Egn.
En Mængde lave Bjergkjæder og smaa Riller,
overhovedet mange Gjenstande, der ere meget
vanskelige at se, findes paa hans Tegning,
hvoraf der fremgaar, at en Mængde
Iagttagelser maatte samles, for at muliggjøre
Konstruktionen af dette Specialkaart. Schmidt’s
store Maanekaart giver ligeledes et
detailleret Billede af Egnen om Higinus; det
indeholder endnu nogle flere Kratere, end Mädler
saa, fordi den Kikkert, Schmidt betjente sig
af, var betydelig stærkere. Ogsaa Nelson
har nøie undersøgt denne Region og givet
en Fremstillig af den i sit Kaart, ligesom
han i Aarene 1871—76 vedvarende har havt
sin Opmærksomhed henvendt paa denne Del
af Maaneskiven, uden at se andre Gjenstande,
end dem, der fandtes paa Kaartene. Klein’s
Iagttagelser siden 1866 til Begyndelsen af
1877 stemme overens hermed, idet han
aldrig her har bemærket noget, der stod i
Modstrid med de forskjellige Maanekaart.
Men den 19de Mai 1877 iagttog han,
endog-saa ved svag Forstørrelse, Øst for de
ovennævnte parallele Høidedrag et nyt, stort og
rundt, med sort Skygge opfyldt Krater uden
Vold, og nogle Mil Øst derfor en vældig
dalformet Kløft, der i Brede kunde
sammenlignes med den store Higinusrille, og som
udgik i sydlig Retning fra det ovenomtalte
Sneglebjerg. Hverken paa Mädler’s eller
Neison’s Kaart findes der noget Spor til denne
Kløft; hos Lohrmann og Schmidt ser man
omtrent paa dens Plads en lav Høi eller Vold.
For Tiden bemærker selv et uøvet Øie, at
der her existerer en vældig Revne i
Maane-overfladen; fra dens østlige Væg, der er
kløftet og bugtet, kunde Klein se Sollyset straale
tilbage. Det nye Krater er langt større end
alle andre i den nærmeste Omegn; det blev
endogsaa set under mindre gunstige
atmos-phæriske Forhold, medens næsten alle de
mindre Kratere vare usynlige. Efter et
Tidsrum med ugunstigt Veir viste Krateret sig
den 18de Juni atter fuldstændig sort og
rundt, men det var omgivet af en graasort
Rand, og i sydlig Retning udgik der en
tungeagtig Forlængelse, der omsluttede en lille
kredsformet Plet; den næste Dag saa man
derimod af det hele kun et utydeligt, mørkt
Sted paa Maaneoverfladen. Den 19de Juli
iagttog Schmidt paa Kraterets Plads en graa
Plet med en Forlængelse mod Syd; ogsaa
Kløften ved Sneglebjerget var synlig. Den
13de November saa Klein atter Krateret som
en sort Kreds, der var omgiven af en bred,
utydelig Rand, han anslog dets Tværmaal
til ’ 4009 Meter. Dagen derefter var intet
Spor af Krateret at se, derimod viste den
indre, af Solen belyste Skraaning af den store
Kløft sig meget tydeligt. Den 9de April
1878 bemærkede Klein, at det nye Krater
undertiden i enkelte Minuter viste sig som
tilsløret eller taaget, uagtet Luften var
overordentlig ren, og de omkringliggende Egne
af Maanen fremtraadte med en forbausende
Tydelighed. Den følgende Aften viste
Krateret sig som en graa, utydelig Plet, og
saa-ledes er det ogsaa bleven set den Ilte April
af flere engelske Iagttagere. Den 10de Mai
fandt Klein paa Kraterets Plads en meget
mat Plet, der ikke havde noget krateragtigt
ved sig, og noget lignende blev set samme
Dag og den næste paa flere Steder i England.
Den 7de Juni saa man atter et øinefaldende,
i det Indre skyggefuldt Krater, men allerede
24 Timer efter var denne Skygge forsvunden,
og der viste sig kun en graalig Plet. Den
19de August d. A. blev det nye Krater set
og tegnet af Nelson, og den 4de September
er det ogsaa blevet iagttaget af Flammarion
i Paris. Sammenfatter man det, som
Iagttagelserne over denne Gjenstand hidtil have
lært os, da fremgaar dét, at der i denne Egn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
