Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187
af Maanen foruden den omtalte store Kløft
er opstaaet en krateragtig, rund Sænkning
i Overfladen med omtrent 12,000 Meters
Omkreds, til hvilken der modSyd slutter sig et
Slags Dal, der fører til en anden, rigtignok
mindre, men dog meget dybere Afgrund.
Hovedkrateret viser sig kort efter Solopgang
fuldstændigt og udfyldt med Skygge; stiger
Solen høiere, svinder Skyggen efterhaanden
ind, og Krateret betegnes ved en graa Plet
i Terrainet, der ligeledes forsvinder ved en
endnu høiere Stand af Solen. Som ved de
fleste andre lignende Gjenstande skulde man
vente, at Kraterets Plads ved Fuldmaane
(naar altsaa Solen staar høiest for denne Egn)
maatte være betegnet ved en lys Plet; dette
er imidlertid ikke Tilfældet, thi man ser da
absolut intet af det hele. Klein mener, at
der ikke har fundet nogen Eruption Sted,
men at den uhyre Indsænkning har dannet
sig uden en saadan. Derimod er det muligt,
at der ved en høiere Stand af Sölen udvikler
sig sky- eller taageagtige Produkter 0 at
dette er Aarsagen til den graa Farve, man
under saadanne Omstændigheder har iagttaget.
De her omtalte Tilfælde af Forandringer
paa Maaneoverfladen ere saa overbevisende,
at man med stor Sikkerhed tør betragte dem
som Kjendsgjerninger. Der findes endnu
flere Puukter paa Maanen, hvor en lignende
Omdannelse er sandsynlig, men da disse
Tilfælde endnu ere mere eller mindre
tvivlsomme, skulle vi ikke her opholde os ved
dem. Derimod vil det være nødvendigt at
sige nogle Ord om visse Forandringer, man
har iagttaget i enkelte Maaneregioner, og
som ikke skyldes virkelige Omvæltninger,
men maa søge deres Aarsag i Afvexlinger
mellem Varme og Kulde, i atmosphæriske
Tilstande o. s. v.
At Maanen har en Atmosphære, er i lang
Tid bleven benægtet paa den mest afgjordte
Maade; men det synes nu at fremgaa, at
denne Anskuelse ikke er rigtig, og at de
Grunde, man har anført mod en saadan At-
|| mosphæres Tilværelse, ikke holde Stik. Selv
BesseVs nøiagtige Undersøgelse over dette
Emne, den eneste, der med Rette kan
anføres af Modstanderne af en
Maaneatmos-phære som Bekræftelse for deres Anskuelse,
t beviser kun, som Neison har paavist, at
Maa-neluftens Tæthed ikke kan overstige ^ af
Jordatmosphærens. I en saadan Luft vilde
vi Mennesker rigtignok øjeblikkelig kvæles,
den er for vor Organisme saa godt som
identisk med en fuldstændig Mangel paa Luft,
og menneskelignende Væsener kunne altsaa
sikkert ikke existere paa Maanen. Men dette
udelukker ikke, at Maanen kan have en, om
end tynd Atmosphære. Der blev i denne
Henseende gjort en interessant Iagttagelse
paa Observatoriet i Melbourne under
Solformørkelsen den 2den Februar d. A. Idet man
undersøgte, om Solspektrets Linier undergik
nogen Forandring i umiddelbar Nærhed af
Maanerauden, iagttog man i Virkeligheden,
at flere af Linierne her blev bredere, en
Fremtoning, der maa vise sig, hvis Maanen
har en Atmosphære. Endvidere have nylig
de som Asteroide-Opdagere bekjendte Brødre
Henry i Paris igjennem det derværende
Observatoriums store Refraktor iagttaget
bestemte, om end svage Antydninger af en
Dæmring paa Maanen; ogsaa denne
Iagttagelse synes kun at kunne forklares ved
Antagelsen af en Maaneatmosphære. Allerde
Schröter og Gruithuisen troede til enkelte
Tider at have set et svagt Dæmringslys paa
Grændsen af Maanens oplyste og mørke Del.
Beer og Mädler erklærede derimod hine
Iagttagelser for Skuffelser. Og ganske vist,
betragter man Maanen ved svag Forstørrelse,
vise alle dens Dele sig med en saa stor
Tydelighed, alle Detailler saa klare og
bestemte, at der ikke kan være Tale om nogen
Atmosphære som Jordens. Aldrig ser man f.
Ex. paa Maanen Skyer, der trække forbi
Bjergtoppene og tilhylle dem, saaledes som det saa
ofte forekommer paa Jorden. Skyerne paa
Jorden vilde man uden Tvivl med stor Lethed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
