Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tillæg til „Naturen." No. 13. 1878.
Dansk naturvidenskabelig
Litteratur.
Refereret af Adjunkt Feddersen.
Geografisk Tidsskrift, udgivet af
Bestyrelsen for det kgl. danske geografiske Selskab
og Redigeret af Professor Ed. Ersleo, har i sin
anden Aargang fortsat, som det begyndte,
med en Række gode Afhandlinger, af hvilke i
ikke faa ogsaa have videnskabelig Betydning.
Da nu tillige Sprog og Udstyr ere behandlede
med samme Omhu, som er brugt for
Indholdets Vedkommende, kan man heller ikke undre
sig over, at Tidsskriftet efterhaanden har hævdet
sig en agtet Plads i den danske Litteratur,
og at det stadig vinder nye Venner. Af
Afhandlingerne i indeværende Aargaug kan man
fremhæve Kand. mag. Georg Winthers grundige
hydrografiske Betragtninger i Anledning af
Havneanlægget ved Vendsyssels Østkyst,
nemlig „Fredrikshavn — Hirsholmene,“ Kaptein
Normanns „En Rejse langs Grønlands Østkyst
1777,“ Kaptein Oldenburgs „Opmaalingen af
Horns Rev 1876 — 77,“ Prof. Joh Langes „Nogle
Bidrag til Spørgsmaalet om Ændringerne i
Danmarks Plautevæxt," Telegrafbestyrer
Hen-ningsens „Over Formosa-Kanalen," A. de
Roeps-torjfs „Andamanerne," Thoroddsens „Et Besøg
1876 ved Myvatn i Island" og Emil Hansens
„Fra et Ophold i Vladivostok."
Det er dog især ved Indholdet af det i
Aar udkomne Extrahæfte, at vi denne Gang
ville dvæle. „Geogr. Tidsskrift" kan nemlig ’
glæde sig ved en saa stor Bistand af Medar- !
bejdere, at der er indkommet mere Æmne,
end det har Plads til. Man har derfor bestemt
sig til at udgive et Extrahæfte af og til. —- [
Det nu foreliggende er med Illustrationerne
to Ark stort, og det er for saa vidt uafhængigt 1
af selve Tidsskriftet, at det kan kjøhes for sig
•og altsaa ikke alene er bestemt for Ahonnen- I
terne. Det indeholder fire hver i sin Art gode
Afhandlinger, af hvilke vi tillade os at give
et kort Uddrag.
Fr. Visby, Forf. til „En Udflugt til
Yellow-stones vulkanske Egne11 besøgte i Aaret 1871 det
mærkvæi dige Vulkandistrikt, der nu er
navnkundigt over hele Verden som de
nordamerikanske Fristaters „National Park," efter at
Kongressen ved en særlig Lov har lyst det i
Fred. Hele Distriktet, som ligger midt i
Klippebjærgene i Territorierne Idaho, Wyoming og
Montana, omfatter ikke mindre end 170 geogr.
□ Mile, og det er for en Del samlet omkring
Yellowstone-Søen og den fra den udspringende
Flod af samme Navn. Bjærgene, som omgive
Egnen for de vulkanske Fremtoninger, ere
10 —12000 Fod høje, og Egnen er overhovedet
uskikket til Dyrkning. Ikke des mindre vil
den dog fremtidig drage Tusinder og atter
Tusinder til sig, thi i en forholdsvis ny
geologisk Tid har den været Skuepladsen for de
mægtigste vulkanske Fremtoninger, og deres
Slutning repræsenteres nu ved varme Kilder
og Springkilder af overvældende Mægtighed
og uforlignelig Skjønhed. Hr. Visby’s Rejse
til Yellowstone skete før Forbindelsesmidlerne
i denne Del af Fristaterne vare saa udviklede,
som de senere ere bievne, og han maatte med
sine Ledsagere foretage en lang og
møjsommelig Vandring i de ubeboede Egne. Dette har
imidlertid hverken været til Skade for ham
selv eller for os andre, som nu læse hans
Skildring. Allerede Geysirene ved
Yellowstone-Søen ere meget interessante, men raærkeligst
er dog den saakaldte Firehole-Dal, som er en
halv Mil bred og benved dobbelt saa lang.
Igjennem Dalen løber en lille Flod, og paa
begge Sider af denne sprudle en Mængde
Springkilder eller Geysire frem Imellem
Kilderne er Jordbunden dels dyndet og dels
dækket af en kalkholdig Tuf eller Fraadsten, der
er afsat af Kilderne. Alt er i Virksomhed;
Vanddampe og Vandsøjler fare under lydelig
Støj op af Jorden til alle Sider, idet de
indhylle Dalen i Damp og fylde den med saa
mange hvæsende, pibende, hvislende og
spruttende Lyde, som om man stod imellem
Hundreder af Lokomotiver, der paa én Gang blæste
Dampen ud. Hvad kan vel sammenlignes med
en Springkilde som den saakaldte „Kjæmpinde"
(the giantess). Den indtager ved Foden et
Rum af flere hundrede Kvadratfod, og naar
den er i Ro, ser man ned i den i en Dybde
af omtrent 100 Fod. Omkring Bassinet er
der afsat, ligesom ved alle disse Springkilder,
en tæt Bræmme Aflejringer, der have Form
som fine Knipliager. De Rejsende
sønder-traadte Masser af det vidunderligste
Filigran-arbejde, som det vulkanske Vand havde
frembragt ved at udsættes for Luftens Paavirkning.
Et Udbrud af „Kjæmpiuden" indledes derved,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
