Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
at dens Bækken lidt efter lidt fyldes med
kogende Vand, indtil dette staar et Par Fod fra
Kanten. Dernæst mærker man nogle
pludselige Rystelser, og tætte Dampskyer stige flere
Hundrede Fod i Vejret, hvorpaa endelig den
hele Vandmasse hæver sig i en eneste vældig
Søjle, som er 20—25 Fod i Tværmaal og har
en Højde af benimod 100 Fod. Men dermed
er Udbruddet dog ingenlunde afsluttet; thi fra
Midten af Vandsøjlen - skyde atter fem høje
Afsatser frem, den ene udspringende fra den
anden, saa at Toppen af den øverste naar
500 Fod over Jorden. Føj nu hertil, at flere
Regnbuer omgive Vandsøjlens Top ligesom en
Straalekrone, og dernæst at Vandmassen
larmer vældigt, og man vil fatte, at denne
Springkilde frembyder et af Naturens mest gribende
Skuespil. Til Sammenligning bør det huskes,
at den islandske Geysirs Straaler kun gaa
omtrent 100 Fod og Strockrs omtrent 150 Fod
i Vejret. I Firehole-Dalen skal der være
omtrent 1500 Springkilder. Den livfulde
Skildring af alle disse Vidundere, samt af
Dynd-vulkanerue, Mamutkilderne, Vandfaldene,
Flodsnævringerne, de saakaldte Canons oplyses ved
flere ypperlige Billeder, og i det hele faar
man god Forstaaelse af denne Egn, som
Nordamerikanerne regne for deres Verdensdels
største Naturmærkværdighed.
Den næste Artikel er et Uddrag af et
Brev fra en svensk Naturgransker Dr. Josua
Lindahl, som opholder sig i Philadelphia, og
den handler om „Nordamerikas videnskabelige
Expeditioner.1’’ Man faar af Forf. en sammentrængt
Redegjørelse af de mærkelige Fund af
Forverdenens Dyr, som de senere Aars
Undersøgelser i Nordamerika have bragt frem. Det
er især siden 1870, at Prof. Cope har
forbauset Videnskabsmæudene ved de store og
vidunderlige Dyreformer, som han allerede har
opdaget. Ikke alene kjæmpemæssige Hav- og
Landkiybdyr, saadanne som før er omtalt
i „Naturen", har han fremdraget, men ogsaa
mærkelige Pattedyr fra Wyoming, Colorado,
Montana, Ny Mejico og Texas, saa som en
Dinocera, der har faaet Navnet
Laxolopho-don cornutus, som er den største hidtil kjendte
Art. Den havde Elefantfødder, og dens Hoved
lignede Svinets; men paa hver Side havde den
et Par Horn, nemlig ét bag til og ét over
Øjet. Endvidere sad der en stor Benknude
paa hver Side af Snuden og i Overkjæven et
Par lange, skarpe Tænder. Langs Missouri’s
Bifloders Bjærgsider fandt Cope i Lignit- eller
Laramie-Aflejringerne Rester af kjæmpestore
Landøgler, af hvilke nogle have været Rovdyr,
! imedens andre levede af Planter, og disse havde
en overordentlig udviklet Tandbygning, idet
I der hos nogle Arter endog var indtil. 2000
Tænder i begge Kjæver. Det vigtigste Udbytte
i af Copes Undersøgelser 1877 ligger dog maaske
! deri, at han har paavist Menneskets
Samtidighed med de uddøde Hvirveldyr, som opdagedes
i i et Færskvandsbækken i Oregon. Man fandt
nemlig Flintsager sammenblandede med
Mamut-knokler, Kjæmpelamaer og Heste tilligemed
Arter af uddøde Fiske og Fugle. Dette er
de første Kjendsgjerninger for Menneskets
* Tilværelse i ældre geologiske Dannelser paa
Nordamerikas Fastlaud, skjønt man længe har
anet, at Mennesket har været samtidig med
1 dem. Sammenfatter man Udbyttet af alle
Expe-ditionerne, ser man, at Cope har hjembragt
ikke færre end 600 fossile Hvirveldyr, af hvilke
4C0 hidtil vare ukjeudte for Videnskaben.
Kand polyt. A. Kornerup’s „Minder fra en
! Rejse i Syd-Grønland" giver et ypperligt Billede
; af Syd-Grøulands Natur og særlig af dets
i Plantevæxt; men vi skulle ikke opholde os
ved denne Afhandling. Derimod kunne vi ikke
nægte os den Glæde at give et noget
udførligere Referat af Kand. P. Taubers dygtige
Foredrag »En forsvindende Pattedyr ver den i
Kjø-benhavn.“ Man vil maaske studse ved
Foredragets Titel, og i Virkeligheden siger den
heller ikke nok, thi Forf. har egentlig i sit
i Foredrag givet hele den nuværende danske
Pattedyrfaunas Liste. Det er virkelig i høj
! Grad paafaldende at se, at der indtil den
seneste Tid har i Staden Kjøbenhavn levet de
fleste af de danske Pattedyr, saa at man med
I Rette har kunnet sige, at næsten hele Faunaen
I var indesluttet i en Nøddeskal. Ved
Kjøbenhavn mener Forf. naturligvis den indre By
I tilligemed Forstæderne, der ere eller vare skilte
fra den indre By ved et Bælte af Glacier og
Søer. Det var især det sidste Terrain, som
gav Ly til de forskjellige Dyr, hvortil det
ogsaa var godt skikket, thi det bestod af
Bakker og dybe Dale med frodige Græssletter og
store Haver, samt med fiskerige og med rig
Plantevæxt omgivne Grave. Desuden gik
Haver og Marker fra det omkring Byen liggende
aabne Land som Kiler ind til Søerne og Gla-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
