Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
Plads paa Blindsiden over paa den modsatte |
Side, og at derefter Rygfinnen, ledsaget af de |
andre Dele, er skredet mere og mere fremad
paa Hovedet forbi Øjet, og endelig har Schjødte
ment, at Blindsidens Øje drejer sig ikke blot
over paa Øjesiden, men paa denne tillige
til-bage, langs med Rygfinnen, saa at det altsaa
er Øjet, der flytter sig omkring Finnen, ikke
Finnen, der voxer frem forbi Øjet.
Steen-strup kalder denne Forklaring for
Tilbageglidningshypotesen i Modsætning til den forrige,
som kaldes Fremrykningshypotesen, og
dømmer om dem, at de begge ere for énsidigen
fremholdte i Tanken og for lempeligen prøvede
paa Naturen til at kunne give en tilfredsstil- n
lende Løsning af det, man nærmest vilde løse, jj
nemlig Rygfinnens Stilling til Øjet hos den
voxne Flyndre. Desuden mener han, at ved |
disse Hypoteser klares ikke det væsentlige ved
Sagen, den almindelige eller egentlige
Flyn-dreforms Fremkomst lige over for den typiske
eller normale Fisk. Steenstrup lægger
Hovedvægten paa det hele Grundlag, hvortil Finnen
paa Hovedet er hæftet, den Del altsaa af
Kraniet, hvortil Øjet hos Flyndrene — og alene
hos Flyndrene! — træder i et saa fremmed
eller forkjert Forhold, nemlig Benbroen i
Fiskens rette Midtplan ovenover det øvre Øje.
Først naar Øjet har passeret Fiskens Midtplan
og er kommen frem paa den anden Side af
denne, har Øjet naaet over paa den modsatte
Side af den, hvorpaa det oprindelig var.
Dernæst undersøger Steenstrup atter
Benbroens Forhold og berører sin Hævdelse af
tidligere Anatomers Mening om den, at den
dannes af selve Pandebenet i Forening med II
det tilsvarende Forpandeben. Han drøfter I
Modstandernes Tydninger, forsvarer sine egne ||
og føjer et Tillæg til sine tidligere Iagtta- j
gelser ved et nyt Bidrag til Kundskaben om i
Øjets Gjennemgang i gj e n n e m Hovedet hos de
vandklare, smaa Flyndrer fra Atlanterhavet.
Steenstrup finder følgende
Kjendsgjærnin-ger bekræftede: 1) at den senere
Blindsides Øje kommer over paa Øjesiden ved at
sænke sig ind igjennem Hovedet og komme
frem igjen paa den modsatte Side, 2) at under
Flytningen vender Øjet sin Pupille eller
Forflade skelende opad og indad og 3) at Øjets
Vaudringsvej ingenlunde ligger imellem
Ryg-finnens Rad og Hovedets eller Kraniets
Overflade, men dybere nede, saa at Finneraden og
dens Muskler ikke i mindste Maade forstyrres
ved Indsænkuingeu og Gjennemgangen.
Endelig indeholder Afhandlingen som
Slutnings-Tillæg en Meddelelse fra Professor Alexander
Agassiz i Newhaven om højst interessante
Iagttagelser, han havde gjort over Øjeflytningen
hos Unger af flere Arter af Flyndre ved den
nordamerikanske Kyst. Hos en af disse havde
Agassiz iagttaget, at Øjet virkelig gaar skraat
igjennem Hovedet ud paa den anden Side.
Den amerikanske Videnskabsmand har været
heldig nok til at kunne følge den efterhaanden
indtrædende Foraudring i Øjestillingen hos
samme Individ i Dyrets levende Live. Øjets
fuldstændige Flytning foregaar efter denne
Iagttagelse i et Tidsrum af ikkun meget faa
Dage, og den sker, idet Øiet paa en
ejendommelig Maade dreies om en horizontal Axe, en
Skelen, der harmonerer godt med den
overordentlige Bevægelighed, Øjnene have hos de
voxne Flyndre. Det er en mærkelig
Kjends-gjerning, som Agassiz meddeler, at Øjet
allerede under sin Vej igjennem Dyret har vendt
sig eller kan vende sig under en Vinkel af 180°,
og i denne Stilling igjennem sin egen klare
Krop allerede kan have det Synsfelt, som det
senere faar efter fuldendt Vandring.
Sjelden Plante. Draba nemorosa. L. er
meget liden og uanselig og derfor let at overse;
den ble.v for første Gang funden i Norge i
Aaret 1828 i Nærheden af Kongsberg af to
tydske Botanikere, Hiibener og Kurr. Afdøde
Professor W. Boeck, der tilfældigvis fik se
Planten hos disse, der havde presset i
Hundredevis af den, fik af dem et Par
Exempla-rer, som nu befinder sig i Universitets norske
Herbarium. Draba nemorosa L. forekommer
under to forskjellige Former, hvoraf den ene
har glatte Skulper (a leiocarpa Lindbi.), den
anden haarede ((5 hebecarpa Lindbi.); den sidste
af disse Former var det, Hiibener og Kurr
fandt. Planten forblev nu ubemærket i hele
50 aar, indtil stud. med. E. Poulsen ivaar
fandt den i stor Mængde men over et meget
begrændset Areal, nemlig paa en sandet Veibred
ved Veien fra Kongsberg til Numedal. Alle
de. han der fandt, havde glatte Skulper og
tilhører følgelig Formen leiocarpa, der ikke før
er funden i Norge.
Brevveksling.
Hr — P —. Udg. takker for de tilsendte
Opsatser, men tvivler paa at kunne benytte dem, da Thcmaerne
er altfor kjendte.
Hr A. S. T. Netop fordi astronomiske Oversigter
indtages i „Ny ill Tidende’1 og andensteds, tager Udg i
Betænkning at meddele saadanne i „Naturen." Skulde
der kunne opdrives en virkelig god Opsats (maadelige
har man nok af) over det andet af Dem antydede Emne,
skal det være kjært at imødekomme Deres. Ønske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
