Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
195
eierne, hvor der herskede Fred og ingen Fare.
Forholdene ere nu ved de mange Nybygninger,
og efterat en stor Del af Voldene ere sløjfede,
i Færd med at forandre sig. I den første
Tredjedel af dette Aarhundrede vare de
imidlertid saa ulige de nuværende, at Forf. kunde
paa sin Skolevej fra Fredriksberg til Staden
møde «5—6 Graaharer, og Prisen paa
Ager-hønsæg var den Gang imellem Drengene 2
Skilling Snesen. Efter Krigsaarene 1848— 50
aftog Vildtet imidlertid mere og mere,
eftersom den ny By imellem Broerne opstod.
G aa vi nu over til de enkelte
Pattedyror-doner, finde vi, at af Danmarks 11 Flaggermus
leve ikke færre end de 9 Arter i Kjøbenhavn.
Af Insektædernes Orden kan man træffe
samtlige 5 danske Arter, nemlig Pindsvinet,
Muldvarpen, den alm. Angelmus, Dvrærgspidsmusen
og Vandspidsmusen. Dette er velsaasom ikke
saa mærkeligt, som disse smaa Pattedyr kunne
skjule sig paa det nævnte Oraraade, men enhver
vil overraskes ved at erfare, at alle danske
Rovdyr paa én Art nær, nemlig Ilderen,
optræde i Kjøbenhavn. Den store Væsel
(Røs-katten), den lille Væsel. Skovmaaren,
Husmaa-ren, Odderen, Ræven og Grævlingen færdedes
ikke alene i Kjøbenhavn", men de ynglede der
ogsaa. Af Gnavere træffe vi den sorte Rotte,
som for Resten nu er indskrænket til nogle
faa Gader, Vandrerotten, Ilalvrotten (Mus
fia-vicollisl, Skovmusen, Husmusen, Vandrotten
(Vaand), den alm. Markmus, Hasselmusen,
Graaharen (Lepus europæus) og Nordharen (L.
timidus). Saa vidt man hidtil véd, er der
endnu 6 andre Arter af Gnavere i Danmark;
men af disse er ingen funden i Kjøbenhavn.
Selv Raadyret er dræbt paa Kjøbenhavns Grund
imellem Vesterbro og Staden; derimod har
man ikke fældet Kronhjorten nærmere end
paa Markerne tæt bag Frederiksberg. Af de
42 Arter vilde Landpattedyr i Danmark kunne
altsaa 32 opføres som hørende til Kjøbenhavns
Fauna. Forf. er vistnok den første, som har
taget sig for at granske en stor By i faunistisk
Henseende. Som man vil se, har det lønnet
sig, og der er heller ingen Tvivl om, at han
har Ret i, at der er adskillige store Byer i
Verden, der frembyde megen faunistisk
Interesse; som Exempler nævner Forf. Paris og
Rom, der jo begge omslutte vidtstrakte,
util-byggede Strækninger. Vi beklage sluttelig, at
Forf. ikke har faaet Lejlighed til i sit Fore-
! drag at omtale de biologiske Forhold, thi det
! er utvivlsomt, at de forskjellige Dyr ikke saa
lidt maa være bievne berørte af Menneskets
stadige Nærhed.
Japetus Steenstmp. Fortsatte Bidrag
til en rigtig Opfattelse af 0 j es til 1
ingen hos Flyndrene. (Overs. over d. Kgl.
Danske Vid. Selskabs Forhandlinger, Kbhvn.
1878). I Aaret 1863 meddelte Forf. i
Viden-Il skabernes Selskabs Oversigter en ‘Afhandling :
li „Bidrag til en rigtigere Opfattelse af
Skjævhe-den hos Flyndrene og til Forklaring af begge
" Øjnes Fremkomst paa samme Side.“ Det vil
|j være belcjendt, at denne Afhandling, som Aaret
I efter udkom i Særtryk, vakte en hel Litteratur,
og man kan vel sige en hel Storm imod Forf.,
fordi han, støttet paa Forholdet hos nogle
l| unge, vandklare Flyndrer fra det aabne Hav,
I forklarede Øjnenes Fremkomst paa én og samme
■j Side af Flyndre-Hovedet derved, at der var
sket en ejendommelig Flytning med det øvre
|| Øje. Dette Øje, der oprindelig tilhørte
Flyn-I drenes Blindside, var, efter Steenstrups Mening,
|j i den tidlige Ungdom trykket fra denne Side
|| over til Øjesiden opad og tværs igjennem
i nogle af Hovedets fastere Dele. Han kunde
1 ikke indrømme, at dette Øje var kommen paa
sin Plads paa nogen af de Maader, paa hvilke
man hidtil havde tænkt sig Øjestillingen
tilvejebragt; hverken derved, at hele Hovedet
var bleven drejet om imod den ene Side
(Øjesiden), ikke heller derved, at kun et bestemt
Bælte af Hovedet, Øjeregionen, var bleven
drejet enten over imod Øjesiden eller helt
om paa denne. Han tænkte sig denne
Bevægelse „under Form af en stedse tiltagende
Skelen i Retningen opad og tilsidst indad,
saa at Øjeæblet kommer til at udøve et Tryk
imod Omgivelsen dog nærmest imod den stærke
hindeagtige Mellemvæg mellem de to Øjegruber.£t
En Række Forfattere optraadte imod
Steenstrups Fremstilling, saaledes Sir Wyville
Thomson (den videnskabelige Chef for
Challenger-| Expeditionen), Dr. Traquair, den nuværende
Lektor i Anatomi i Edinburg, Prof. I. C. Schjodle,
Dr. A. W. Malm og et Par andre, der hver
paa sin Yis søgte at fremstille, hvorledes
Flyndrenes Øje er bleven flyttet. Wyville Thomson
har saaledes ment, at Øjet under alle
Omstæn-|| digheder vandrer under Huden, Traquair og
I Malm mene, at Øjet først er skudt fra sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
