Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
videnskabeligt grundlag at støtte sig til: man kan ikke med bestemthed
paavise, at egteskab mellem slegtninge medfører fare. En af denne
forfatters landsmænd, A. EL Huth, har nu gjenoptaget spørgsmaalet i et
omfangsrigt arbeide,1) hvori paa den ene side de historiske og statistiske
data og paa den anden resultatet af de nyeste forsøg med dyr og
planter gjøres til gjenstand for drøftelse.
Arbeidet er saa betydeligt og saa righoldigt, at det fortjener at
refereres nogenlunde udførligt.
Tiltrods for den store interesse, som knytter sig til den, maa vi
undlade at gaa ind paa bogens historiske del, i hvilken forfatteren omtaler
egteskabslovgivningens udvikling opigjennem tiderne, særlig forsaavidt
forbindelser mellem slegtninge angaar, og paaviser hvorledes* opfatningen
gradvis har forandret sig fra den tid, da blodskammen — vi bruger det
her ikke som et skjeldsord, men som en betegnelse — blomstrede i al
sin glans til vor tid, som i vore forfædres øine vilde gjælde for
latterlig snerpet.
Blodskam har oprindelig eksisteret i alle samfund og har tildels
holdt sig selv efterat civilisationen var langt fremskreden, og det uden
at der blev reist modstand mod den. Saaledes hos ægypterne,
grækerne og romerne. Og alle dyr gjør sig skyldig i blodskam, og det
endog i høi grad, men, kan vi tilføie, uden at afkommet synes at trives
mindre vel. Men eftersom menneskenes udvikling er skredet frem, er
de begyndt at anse blodskammen som forkastelig og har forbudt
egteskab indenfor visse slegtskabsklasser. Og paa samme tid, som de har
forbudt giftermaal med forældre, børn og brødre eller søstre har de
ogsaa villet bringe de nærmeste af de tilladte forbindelser i miskredit
ved at beskylde dem for at have skadelig indvirkning paa afkommet.
Ligger der noget faktisk til grund for denne beskyldning? Huth søger
at besvare spørgsmaalet ved at undersøge følgerne af egteskab mellem
slegtninge af alle grader, og særlig egteskab mellem søskendebørn,
samt tager dernæst i betragtning hvad forsøg paa dyr og planter, saavel
hvad krydsning som »blodskam« angaar, lærer os. Vi skal se paa hver
af disse tre afdelinger.
Der mangler ikke eksempler paa smaa menneskesamfund, som
gjen-nem kortere eller længere tid har formeret sig uden nogen nævneværdig
krydsning, og hvor derfor talrige forbindelser mellem mere eller mindre
nære slegtninger har fundet sted. I en ganske liden stamme, som lever
isoleret langt fra de større samfund, biir det i virkeligheden efter faa
generationers forløb dertil, at det er omtrent samme blod, som flyder i
1) „The marriage of near hin, consiclered loith respect to the laws of
nations, results of experience and the teaching of hiology“. Af Alf. Henry
Huth. 2den udg. (London 1888).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
