- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 13de aargang. 1889 /
35

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

35

det entomologiske selskab i London uddelte han senere blandt
medlemmerne stegte græshopper — men de vandt ikke bifald; de
var overordentlig fede, men ikke velsmagende, og blev sammenlignet
nærmest med brændt faarefedt! I det franske entomologiske selskab
i Paris trakterede han ligeledes med græshopper, nedlagte paa
forskjellig vis. Nogle af medlemmerne fandt, at de smagte nærmest som
krebs, andre som fersk sild, atter andre som sop o. s. v. Men i
det hele har man ikke hørt synderlig mere til sagen i de senere aar,
saa det lader, som sagt, ikke til, at det vil gaa. — Imidlertid er det
sikkert nok, at græshopperne hos flere afrikanske og asiatiske
folkeslag spises i stor udstrækning og udgjør en meget væsentlig
næringsartikel. Det er hovedsagelig den berygtede vandringsgræshoppe,
som hører hjemme i Orienten og Sydeuropa, og som navnlig i det
vestlige Asien og nordlige Afrika er en frygtelig landeplage, idet
sværmene af den kan have en milevid udstrækning, saa at de
formørker solen og tilintetgjør alt grønt baade paa mark og træer.1)
Om Johannes den døber ved vi jo, at han i ørkenen nærede sig af
»græshopper og vilde biers honning«, og mange af de ældste
forfattere omtaler ligeledes deres anvendelse som menneskeføde. Man
finder saaledes hos dem nogle æthiopiske folkestammer benævnte
som »acridofager« eller »græshoppespisere«, og som ovenfor nævnt
er der endnu den dag idag nok af dem, der spiser disse insekter.
En nyere forfatter, Sparrmann, fortæller f. eks. om hottentotterne,
at de biir meget glade, naar græshopperne kommer til dem, thi de
fraadser da formelig i denne føde og spiser sig merkbart federe,
end de før var. Araberne spiser dem ligeledes, idet de først koger
dem i vand og siden steger dem i smør. Naar der er mangel paa
korn, tørker de ogsaa græshopper og maler dem til mel, som de
laver etslags kage eller brød af. Og en anden forfatter fortæller, at
der til Fez bragtes hele vognladninger med græshopper som en
sedvanlig fødeartikel. Paa enkelte arabiske markeder udgjør
græshopperne i virkeligheden en hoved-handelsartikel, efter hvis stigen
og falden priserne paa andre næringsmidler retter sig. Rigtige
skjønnere af denne vare skjelner mellem flere sorter efter den for- *)

*) Under slige sværmeaar, da de begiver sig paa længere vandringer, hænder
det ogsaa af og til, at enkelte individer kan forvilde sig helt hidop til vort land,
saaledes nu senest i 1882, da der blev fundet egte ægyptiske vandringsgræshopper
forskjellige steder i det søndenfjeldske Norge helt op i Storelvedalen.

3*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:11:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1889/0049.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free