Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
eller insektlarver; men vi faar huske paa, at dette ene og alene
afhænger af vanen. Araberne f. eks. forundrer sig ligesaa meget over,
at vi kan finde paa at spise slige væmmelige dyr som krabber,
hummer, ræker og østers, som vi over, at de spiser græshopper og
andre insekter — og det er naturligvis kun vanen, som gjor, at vi
nu ikke føler nogen modbydelighed ved at spise f. eks. hummer og
krabber, der jo i grunden, naar vi skal være oprigtige og
upartiske, slet ikke kan siges at have det mindste mere tiltalende
udseende end flere af de insekter, som spises andre steder, og som
med hensyn til renslighed i levemaade staar fuldt saa høit som hine.
Det er, som det heder: »vanen er vor anden natur«! Der er jo
endnu den dag idag mange, som ikke paa nogen maade kan
bekvemme sig til at spise østers, skjønt den regnes for den
største delikatesse af dem, der engang har vænnet sig til den. Og
forresten saa biir det jo i hvert fald til syvende og sidst en smagssag,
og da gjælder det gamle ord: »om smagen kan man ikke disputere«.
Imidlertid, de prøver, der har været gjort med at tilberede
insektføde saaledes, at den kunde blive smagelig og vinde
almindeligere indpas hos den civiliserede del af menneskeheden nutildags,
de har ikke villet gaa. Men de har da ogsaa været indskrænkede
til saadanne arter, som optræder i store masser og anretter
ødelæggelser paa kulturplanterne, men som desværre i sig selv er lidet
tjenlige til føde, omendskjønt det kunde være noksaa nyttigt paa
den maade at faa gjort ende paa dem. Over i Amerika, hvor man
ligesom i de sydligere lande her i den gamle verden ofte er udsat
for at faa landet oversvømmet af de forfærdelige græshoppesværme,
som aldeles tilintetgjør markens afgrøde, har saaledes den
amerikanske statsentomolog Riley gjort mange forsøg paa at faa anrettet
disse græshopper paa en saadan maade, at de kunde blive benyttede
som føde blandt befolkningen — for at altsaa, istedetfor at nu
græshopperne spiser op føden for menneskene, skulde menneskene spise
op græshopperne og saaledes paa den bedste og mest praktiske
maade blive dem kvit. Svin og høns spiser sig i kort tid ganske
fede af græshopper, og derfor mente Riley, at det kunde være
værdt at prøve, om de ikke ogsaa kunde afgive brugbar
menneskeføde. Han foranstaltede derfor i St. Louis et festmaaltid, hvor han
serverede græshopper tillavet paa forskjellig maade, navnlig som
suppe, og det sagdes, at man havde fundet dem noksaa gode. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
