Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
man følger de sidste aars rige biologiske literatur, faar man det
sterkeste indtryk af, at alle mere eller mindre klart erkjender et
indre udviklingsprincip, der har en overveiende og afgjørende
betydning, medens de saakaldte darwinske love kun tillægges en vis
underordnet modificerende indflydelse. Det er dette, jeg i mit skrift har
fremholdt, og jeg tør henvise til de citater og udtalelser, jeg der
har anført. Naar jeg særlig nævner citaterne af Virchow fra
Edinburgh universitetets jubilæum fra 1883 og hans tale ved
naturforskermødet i Berlin i 1886 og Cohns foredrag ved samme
ledighed, tør jeg vel antage, at mine citater er tidsmæssige og hentede
fra vor tids første autoriteter. Med hensyn til det for
anthropolo-gien saa vigtige spørgsmaal om menneskets nedstammen, har jeg
benyttet de nyeste og bedste kilder, Hartmann: »Die menschen-
ähnlichen Aften«, Berlin 1882, og Ranckes anthropologi: »Der
Mensch«, Leipzig 1887. Jeg fastholder derfor, at min fremstilling
er baade korrekt og i fuld overensstemmelse med den biologiske
videnskabs nuværende standpunkt. Min opfatning af abiogenesen
er Virchow s, og nogen yderligere retfærdiggjørelse behøves vel ikke.
Hvorledes en naturforsker i vor tid kan tro paa abiogenesen
forstaar jeg ikke. Hvad ordet udvikling angaar, maa vi alle
aner-"kjende den, og striden dreier sig nærmest her om hvilken
udstræk-ning og betydning, man skal give dette tvetydige og misbrugte ord.
At der i en tidligere periode har været stor foranderlighed i
livsformerne ligger klart for os i palæontologien, men ligesaa sikkert
er det, at i den nuværende organiske verden er formerne fæstnede
maaske paa enkelte undtagelser nær. I den periode, vi nu lever,
er der ingen forandring eller udvikling, det organiske livs former er
faste, variabiliteten er meget indskrænket, og artens type bevares
under de tilfældige afvigelser; ordet evolution tilhører derfor fortiden.
Vil man tage et exempel kan man tage mennesket. Fra den første
celle af og gjennem det embryonale stadium er der en række af
de vidunderligste organ og formforandringer, organer dannes, træder
tilbage og forsvinder, andre opstaar for atter igjen at omdannes,
indtil udviklingen paa et i forhold til livets længde forholdsvis kort
stadium ophører; formerne og organerne er fæstnede, og fra nu af
er der i det lange tidsrum, hvori livet senere varer, og som er
mange gange længere end det, hvori udviklingen fandt sted, ingen
forandring mere. Af den omstændighed at der i et tidligere sta-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
