Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
Vi ved nu, at solen, stjernen i vor planteverdens midtpunkt, slet
ikke har den opgave direkte at tjene til opholdssted for levende
væsener, men at tvertimod dens bygning paa en merkværdig maade er
indrettet paa at danne det store reservoir for de kræfter, som skal belive
og bevare systemet. Vi ved nu at den er indrettet saaledes, at den
ikke alene kan udsprede over de verdener, som den ved sin masse
holder knyttet til sig, indvirkninger saa rige, at de for os er næsten
ufattelige, men at den ogsaa uden ophør forynger sig selv, saaledes at
de verdener, for hvilke den danner det livgivende arnested, har faaet
sin fremtid sikkret for umaadelige tidsrum.
Imidlertid vilde det være urigtigt at tro, at disse nye forestillinger
om solens rolle og bygning er en frugt af direkte iagttagelser, vi er
ikke komne til dem ved undersøgelse af dens overflade.
I den afstand, i hvilken solen befinder sig fra os, vilde vi, selv med
vor tids kraftigste instrumenter, ikke kunne skjelne organiske væsener,
selv om disse var store som giganter. Ved solphotografiens seneste
fremskridt er vi nu naaet til at kunne iagttage ujævnheder i soloverfladen
saa smaa som Vio—]/15 buesekund; men selv til denne yderst lille
vinkel svarer gjenstande paa næsten 50 kilometers tvermaal.
Men hvorledes er man da kommet til dette nøiagtige kjendskab
til solsystemet.
Vi maa her erindre os en ting: enhver stor opdagelse indeholder
konsekventser, hvis udstrækning og bærevidde det fra begyndelsen af
er umuligt at beregne, men som altid gaar ud over grænserne for det
spørgsmaal, opdagelsen egentlig gjaldt. Det er overalt saa, naar der
gjøres flere slige opdagelser i forskjellige grene af en og samme
videnskab eller i nærbeslegtede videnskaber, at disse opdagelser senere ved
slutninger leder til uventede kundskaber, som i almindelighed gaar langt
videre end det, som resulterede af enhver af disse opdagelser, naar den
betragtedes for sig alene. Det er endvidere saa, at i den menneskelige
videns system hænger alt sammen, det ene kjeder sig saa nøie til det
andet, at man ikke kan indføre i systemet en ny sandhed, uden at den
medfører uanede konsekventser paa grund af sin sammenhæng med
alle andre.
Astronomien byder os i vore dage et meget merkeligt eksempel
paa denne sandhed.
De store opdagelser, som i den sidste tid har været gjorte i
him-melfysiken, i forbindelse med de kundskaber, som kikkertens opfindelse
har bragt ind i videnskaben, tillader os nu at betragte himmellegemerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
