Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^7
Der maatte til dette ventes meie end et aarhundrede, man maatte
forlade syden og vende sig mod norden. Der fremtraadte henimod
midten af det 18de aarhundrede en mand, som har været den flittigste
og maaske den største iagttager, som nogensinde har eksisteret. Denne
mand, som arbeidede sig op fra en beskeden og ganske anden stilling, har
selv skabt sin videnskabelige opdragelse, sine instrumenter og de
metho-der, han benyttede. Han har ganske alene gjort opdagelser, mange nok
til at skabe ti berømtheder, og han har havt ligesom berettiget vederlag
ved at se sit navn blive for samtiden som et astronomiens symbol og
sine ideer modtagne som selve videnskabens sandheder. Denne mand
var William Herschel.
Blandt Herschels umaadelige arbeider vil vi ikke betragte andre
end de over taagepletterne; thi det er ved de slutninger, som Herschel
har uddraget fra sine iagttagelser af disse, at ideen om udvikling er
naaet til at omfatte himmelen.
Herschel alene opdagede størstedelen af himmelens taagepletter.
Han forefandt 70—80, han efterlod os 2500.
Fra den vidtløftige undersøgelse, som han underkastede disse ofte
saa besynderligt formede himmellegemer, kom han til en stor og
mesterlig ide, som han gjorde til sin, og som siden er blevet populær. Denne
ide kjender nu alle og enhver, saa meget bifald har den vundet ved
sin simpelhed og storhed. Her er den:
Taagerne har ofte glimrende punkter, og disse punkter viser sig,
om man, istedetfor at betragte dem kun hos én taage, følger dem hos
et stort antal af disse himmellegemer, omgivne af mere eller mindre
vidtstrakte taagemasser. Det synes, som om disse kjerner frembyder for
os alle grader af fortætning hos det stof, hvoraf de bestaar, helt fra de
tyndeste skyers til den bedst udviklede stjernes.
Den ide, som da frembød sig for Herschels blik, var, at taagerne
viser os verdener, som holder paa at danne sig. Stjernerne er da intet
andet end taagestof, som har fortættet sig og har givet anledning til
dannelsen af sole og de legemer, som følger med dem.
Vi ser, paa hvilken mængde af kjendsgjerninger Herschel grunder
sin theori, og han kunde heller ikke retfærdiggjøre den ved betragtningen
af en enkelt taageplet. I virkeligheden maatte han, for at faa frem de
omdannelser, som skulde have til resultat dannelsen af en stjerne, som
begyndte som en taagesky, raade over tidsrum, ligeoverfor hvilke livet,
og uden tvil ogsaa den menneskelige videnskab, er at regne for et
øieblik. Nei det er ved betragtningen af en hel række af himmellege-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
