Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
ben i veiret, hæver sine klør op som en danser, der vil tage sig ud,
løfter øinene mod himmelen og i denne stilling dreier den sig rundt;
stundom stopper den for at balancere snart til høire, snart til venstre og
hermed fortsætter den, til den af træthed maa indtage en stilling, der er
bekvemmere for den. Hvis den elskede da nærmer sig, begynder den at
danse paa en frisk igjen og bærer sig, som om den havde drukket
formeget. Af og til forsøger den at fange den elskede med sine store
klør, men uden voldsomhed; den synes enten at ville vinde hende ved
overtalelse, eller kanske er den ræd for hendes klør. Denne sort
kurmageri blandt krabber har man før ikke kjendt.
Association. C. Ph. SI u i ter har i Batavia iagttaget et merkeligt
tilfælde af mutualisme eller gjensidig hjælp mellem nogle smaafiske og
nogle aktinier eller sjøroser, der sidder paa afdøde koraller. Aktinierne
har indtil 7 cm lange tentakler (fangtraade), og disse tentakler er som hos
alle aktinier forsynede med de saakaldte neldeapparater, som er meget
ubehagelige at komme i berørelse med, fordi de fremkalder brændende
fornemmelser og virker giftigt. De smaa fiske opholder sig mellem
tentaklerne og undgaar derved fortølgelse af andre større fiske. Satte
Sluiter nogle af de smaa fiske i et akvarium sammen med større fiske
og uden aktinier, blev de altid opspist af de store. Smaafiskene hjælper
aktinierne til at faa føde, idet de snapper hvad spiseligt, der kommer
i nærheden, og bringer det ind mellem tentaklerne paa aktiniens
mundskive; her deler smaafiskene og aktinien maaltidet, idet de første spiser
af den saa længe, indtil aktinien har faaet slugt den helt ned i maven.
Spaltning af nikkel og kobolt. Man har tidligere anseet nikkel
og kobolt for at være elementer, d. v. s. grundstoffer, der ikke paa
kemisk vei lod sig spalte, metaller i lighed med kobber, tin, jern o. s. v.
Efter nye undersøgelser af dr. Krtiss i Miinchen er dette ikke tilfældet.
Det, man hidtil har kaldt nikkel og kobolt er metalblandinger (legeringer),
der begge indeholder et og samme hidtil ukjendt grundstof foruden
de forskjellige metaller. De to metaller staar altsaa i et noget lignende
forhold til hinanden som bronce og messing, af hvilke jo det første
indeholder kobber -j- tin, det andet kobber -j- zink. Paa samme
maade synes det at være med de to nævnte metaller, det ene er nikkel
-j- ukjendt grundstof, det andet kobolt -j- det samme ukjendte
grundstof. Saaledes har vi ialfald forstaaet de hidtil givne meddelelser om
sagen.
Ridende myrer. I Siam forekommer der en art smaa, mat
graa-farvede myrer, som fortrinsvis opholder sig paa fugtige steder, bl. a.
gjerne i badehuse, hvorfra man ofte kan se brede kolonner af dem
drage ud paa fangst. De lever af dyriske stoffer og »arbeiderne« er
omtrent halvt saa lange som vor almindelige skovmyre. Midt i
kolonnerne ser man imidlertid med visse mellemrum betydelig større exemplarer;
af og til kommer der midt inde blandt de andre en ordentlig myre-kolos
rolig anstigende, en ren elefant i forhold til de øvrige. Dens tykke,
skinnende sorte hoved er større end hele kroppen forresten, og paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
