Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ryggen af den rider eller sidder der en gang imellem en af de smaa
arbeidsmyrer! Af og til bliver hesten livlig af sig, bryder ud af
rækkerne og farer som en besat omkring ved siden af kolonnen for
snart igjen at vende tilbage i geleddet og marschere roligt videre.
Hvorledes man skal forklare denne besynderlige adfærd er endnu
aldeles ubegribeligt; det ser jo næsten ud, som om den lille rytter var
en slags myregeneral, der benytter ridehest, naar den inspicerer sine
tropper, men saa megen civilisation vil man jo dog nødig tillægge selv
de kloge myrer. Hvad nu grunden end kan være, saa er det merkelige
forhold vel kjendt blandt siameserne og har ogsaa fundet omtale i den
berømte etnograf Bastians verk over Østasiens folkeslag. Andre forskere
har, uden dog at have nogen egentlig grund til det, draget sagen i tvil,
hvad der, efter hvad Karl Meiszen meddeler i Humboldt, er aldeles
uberettiget. Den nævnte forf. har selv gjentagne gange iagttaget de ridende
myrer og mener med rette, at dette udslag af myrernes intelligens ikke
er synderlig merkeligere end mange andre, som forlængst er anerkjendte
som utvilsomme. Naar myrerne forstaar at samle sig til disciplinerede
hære og endog holder politi, hvorfor skulde de ikke da ogsaa have
»opfundet« kavalleriet, eller ialfald holde beredne befalingsmænd?
Hvad indbildningen kan føre til. Som bekjendt bruger man i
udlandet ofte at forvandle haner til saakaldte kapuner ved fjernelse af
kjønskjertlerne. De kastrerede dyr bliver betydelig større og federe end
almindelige haner, og derfor er det, operationen udføres.
I Lothringen anvender man nu, efter hvad der meddeles i Revue
scientifique, de kastrerede haner paa en høist eiendommelig maade —
nemlig som rugehøns. Bønderne finder det fordelagtigere at lade
kapunerne ruge end at lade værpehønsene spilde tiden med denne
forretning og forstaar at forvandle de kastrerede haner fra frygtsomme dyr
uden spor af familieinstinkter til ømme »mødre«, der med stor tapperhed
forsvarer sine kyllinger.
Forat foretage en saadan forvandling af instinkterne gjør man først
kapunen døddrukken ved at give den brød, som er opblødt i vin.
Mens rusen staar paa plukkes den saa under bugen, hvorefter den
anbringes i et rede fuldt af eg, som skal udruges. Ved siden af reden
sætter man en skaal med vand og korn. Naar saa det stakkars dyr
vaagner op af sin rus, svider dens bug noget ganske forskrækkeligt, og
det er en ren lise for den at gnide den mod de glatte æg. Bønderne
tror, at kapunen nu indbilder sig, det er den selv, som har værpet
eggene, og sikkert er det ialfald, at den er meget varsom om eggene,
ikke forlader dem, uden naar der er nødvendige forretninger paafærde,
og strax gaar tilbage til reden forat fortsætte sin rugeforretning.
Naar kyllingerne begynder at krybe frem, hjælper deres stedfader
dem med stor omhyggelighed ud af eggene og kaster de tomme skaller
ud af reden; derpaa fører den sine smaa ud i verden, hjælper dem til
at søge føde, kagler paa dem og samler dem under vingerne, som
om den var en rigtig øm moder. Og ikke alene den almindelige
kaglen opfinder den forvandlede hane; ogsaa det særlige varselskrig,
hvormed hønen kalder kyllingerne til sig, naar der er fare paafærde,
forstaar den at udstøde, skjønt den under almindelige omstændigheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
