Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gigheden af jordens daglige omdreining vil tilslut legemet, uden nogen
viiieanstiængelse vænne sig til dette. En sømand er saaledes ligesaa
udhvilet efter 4 timers søvn, som vi efter 8 ; under den korte søvn er der
atter opbygget nok eksplosive materialer til at holde ham fuldt vaagen;
men kun for en forholdsvis kortere tid, 4—6 timer, og efter denne tid
er han igjen lige tilbøielig til søvn, som en arbeider paa land ved
slutten af en arbeidsdag paa 12—13 timer.
En anden theori er, at der, i lighed med hvad som finder sted for
musklernes vedkommende, under hjernearbeidet produceres melkesyre,
der skulde virke søvndyssende ligesom narkotiske stofte. Uheldigvis for
denne hypothese, kan man ikke fremkalde søvn ved melkesyre.
Man har ogsaa forklaret søvnen som betinget i periodisk
tilbagevenden af blodfattigdom i hjernen; besvimelse er jo en søvnlignende
tilstand og beror paa en pludselig opstaaende blodmangel i hjernen.
Desuden finder denne theori ogsaa støtte deri, at mennesker, hvis kræfter
er sterkt udtømte efter sygdom eller blodtab, specielt efter
maalti-derne, da fordøielsen gjør krav paa en stor del af individets blod,
falder i sterk og dyb søvn. For folk, som gaar tilsengs med
overan-strængt hjerne og blodstigning til hovedet, er et let maaltid umiddelbart
før sengetid et godt middel mod deres søvnløshed. Man har ogsaa
observeret hjernens tilstand under søvnen hos dyr og mennesker, hvor
dele af hjerneskallen har været borte, og fundet en aftagen i hjernens
størrelse og blodfyldning under søvnen. Men lader man nu en sterk
lysstraale falde paa det lukkede øienlaag, viser der sig en udvidning af
hjernens blodkar, uden at individet vækkes, hvilket altsaa viser os, at
den nervøse udtømmelse er det primære, blodtomheden det secundære
— ethvert organ indeholder mindre blod i uvirksomhed end under
arbeide. — Til barnet, træt af legen, og arbeidsmanden, udaset efter en
dags virksomt muskelarbeide, kommer søvnen i sund tilstand, saa snart
øinene lukkes, sted og komfort er dem ligegyldig, — i sildetiden sover
jo strilerne staaende, hængende med armene over udspændte tauge. —
Den endnu trættere mand, hvis hjerne har været i aktiv virksomhed,
kaster sig derimod maaske urolig paa leiet og anraaber forgjæves
søvnen. De førstes liv er udadvendt, deres bevidste indtryk ophober sig
mindre som forestillinger og ideer, men faar et direkte udslag i en
handling. Hos den sidste, tænkeren, følges sanseindtrykkene af et sterkt
bevidsthedsliv, som gjerne vedvarer tiltrods for trangen til søvn.
Hvilken sterk rolle ydre indtryk spiller hos en kropsarbeider, viser
overmaade tydelig en særdeles interessant iagttagelse af nervelægen
Strømpel: En mand var følesløs over hele kroppen, uden lugt og smag,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
