Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i/4
blind paa det ene øie og døv paa det ene øre, de eneste porte for
indtryk udenfra var det andet øie og øre. Naar nu det friske øre
tilstoppedes, og det friske øie tilbandtes, sov bestandig manden ind om 2—3
minutter, efteråt han forgjæves først havde forsøgt ved klappen i hænderne
at virke paa hørelsesnerven og derved holde sig vaagen. — Ligesom
absolut mangel paa ydre indtryk fremkalder søvnen, forhindres denne
ved indvirkninger paa vore sanser enten indenfra eller udenfra;
fornemmelsen af kolde fødder er saaledes en almindelig aarsag til
søvnløshed, som undgaaes ved et varmt fodbad, umiddelbart før man gaar
tilsengs. Omvendt hindrer hedefornemmelser mange nervøse folks
søvn, og her er en kold afrivning det rette middel.
Ogsaa over søvnens fænomener hersker lovmæssigheden; først lukkes
øinene, og den vigtigste sans sover, hovedets muskler slappes, og hele
kroppen søger en bagoverbøiet stilling, mens de intellektuelle evner
endnu er i fuld virksomhed, saa at man under søvnens begyndelse
undertiden kan tænke ualmindelig klart og korrekt. Rygmarv ens
refleksenergi er forsterket; derfor forstyrres nervøse individer ofte af
trækninger i lemmerne, fremkaldt ved sengklædernes pirring af huden, indtryk,
som gjennem følelsesnerverne og rygmarven overføres paa musklernes
bevægelsesnerver; — eller et barn, som ikke har hostet hele dagen,
anfaldes under sin indslumren af et hosteanfald, en smule slim i luftrørene,
som før ikke har afficeret den lille, er nu et tilstrækkelig irritament.
Tilslut lammes ogsaa følelsesnervene, og sidst af alle sanser sover
hørelsen ind. Ogsaa den indre hjernevirksomhed svinder gradvis, først
vilien, saa den logiske sammenknytten af ideer, vor dømmekraft lammes,
og vi bliver ikke længer istand til at forbauses over vor erindrings og
fantasis forunderlige udflugter i drømmenes verden.
Under søvnens første stadium er vi os ofte bevidst at drømme, og
et forsøg paa opmerksomhed kan vække os. Snart falmer fantasiens
farverigdom, hele nervesystemet ligger under for søvnens magt; —
søvnen har naaet sit maksimum. Dette indtræder almindeligvis 1 time efter
dens begyndelse, og herefter aftager den gradvis i dybde. —
Tilbagevenden til fuld bevidsthed foregaar saa om morgenen i omvendt orden af
dens forsvinden; — at vilien, specielt vilien til at staa op, kommer
meget sent, har formodentlig enkelte af mine tilhørere til sin egen
beklagelse observeret.
Drømme er den del af vort aandsliv, som under søvnen træder
frem for bevidstheden; det synes, somom vor hjerne er i arbeide selv
under den dybeste søvn, vækkes vi pludselig under denne, vil vi altid
finde os selv beskjæftigede med en eller anden forestilling. Blot har vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
