Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
slet ingen erindring om dette den dybe søvns hjernearbeide, naar vi om
morgenen vaagner godt udsovede. Kun af den begyndende og endende
søvns ideer og billeder bevarer vi nogen erindring, og denne svinder
snart, saa vi om aftenen maaske slet ikke kan gjenkalde os en drøm,
som om morgenen stod fuldt saa klart for os, som det sterkeste
sanseindtryk fra det virkelige liv. Vi kan ikke fra manglende erindring af
vor hjernevirksomhed i en vis periode slutte os til, at den i den tid ikke
har arbeidet. Søvngjængeren og den hypnotiserede somnambul, hvis
evner saa tydelig er i virksomhed, har jo ingen erindring om sine anfald.
En del mennesker, gjerne af udpræget nervøs disposition, er
jevnligt i mellemtilstanden mellem vaagen tilstand og søvn plagede
af hallucinationer af de forskjellige sanser, specielt syn og hørelse.
— Med øinene lukkede og hengivende sig selv til sine drømmerier,
ser de omkring sig personer og landskaber saa tydeligt, som med
aabne øine og i fuldt dagslys; de er sig fuldt bevidst at disse
billeder er produkter af deres egen hjerne, men alligevel er
billedernes intensitet saa sterk, at, hvis de er af en uhyggelig
beskaffenhed, iagttageren uvilkaarlig ængstes for disse skyggebilleder, og at
skrækken vækker ham. — Forener nu lydindtryk sig med
sindsindtrykkene, hører man f. eks. ogsaa de seede personers tale, er det let at
forstaa, at den hallucinerede tiltrods for fornuftens ræsonnement tror paa
illusionens virkelighed, med andre ord, bliver momentant sindsforvirret.
— Disse hallucinationer er ingenlunde blot erindringsbilleder fra de
forløbne dages sanseindtryk, tvertimod frapperer de gjerne ved sin
sælsomhed og forskjellighed fra forestillingslivets sædvanlige indhold — man
kan sammenligne dem med en krampetrækning for musklernes
vedkommende og opfatte dem som fremkommet ved spontane vibrationer af
hjernevævet.
Alfred Maury, forfatteren af Le Sommeil et le Leve, som jevnlig
led af disse saakaldte hypnagoge hallucinationer, har ved forsøg paa sig
selv , idet han lod sig vække elter en times søvn, konstateret, at hans
hallucinationer fortsatte sig som drømme. — Sædvanlig antager
billederne under vore drømmerier før den egentlige søvn ikke
hallucinationens intense farve og skarpe konturer, de er kun erindringsbilleder; uden
vilieanstrengelse, men med fuld bevidsthed bringe vi som i et
kaleidoskop det ene billed op efter det andet, vi giver os hjernens spontane
arbeide i vold, og finder os vel under fantasiens herredømme. Oftest
drager billederne forbi som skyer paa himmelen, men ikke sjeldent
ordner forestillingerne sig af sig selv, klart og følgerigtig, og vi forstaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
