Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
247
Af en forordning af 1444 om »gilding af tørfisk« fremgaar ogsaa, at
denne handel havde allerede naaet en ikke liden udvikling.
Man har fra denne tid en beskrivelse af Røst, af hvilken man kan
danne sig et nogenlunde begreb om forholdene i denne periode. Den *)
er af venetianeren Quirinus og en af hans følge, Floravant (Fioravanti),
hvilke med et snes andre led skibbrud her i januar 1432. Paa
hovedøen, hvortil de ankom 3die februar, boede 12 familier, tællende 120
sjæle. Heraf kommunicerede 72 første paaskedag. Tages hensyn til,
at katholikerne kommunicerer i en yngre alder end protestanterne, og
antages halvparten at have været kvinder, kan, naar videre fraregnes
oldinger, fiskernes antal neppe sættes høiere end til lidt over et snes og
udbyttet af vinterfisket til omkring 25 tusind stykker eller 17 tusind kg.
Som skal sees senere, skibede de sin fisk med et fartøi paa 50 fade,
hvilket netop er tilstrækkeligt til at føre dette parti.
Røstværingernes ligefremme seder synes at have forbauset
syd-lændingerne i høi grad. Floravants begeistring gaar endog saa vidt, at
han forsikrer, »at han med sandhed kunde sige at have været i Paradis
blandt de uskyldige engle«. Hvad der især slog ham, var, at han
aldrig hørte dem nævne djevelens navn; at de ikke brugte laase for
deres gjemmer; at begge kjøn sovi samme værelse og klædte sig af og
paa i hinandens nærværelse uden at føle sig mere generede end keiseren
i sine nye klæder, samt at de uden anstød, gik i badstue sammen i
Paradisets dragt, kun »med en urtekost i høire haand«. Saaledes lød,
som Ossian siger, disse »røster fra en tid, som ikke er mere«. Mændenes
klæder var af blaat, rødt, graat eller askefarvet billigt engelsk klæde.
Kvinderne bar »lange ærbare klæder eller kjortler«, og, naar de gik i
kirke slør eller flor for ansigtet. Hovednæringsmidlet var fisk, fersk
eller tørret, hvilken sidste bankedes mør med en økse og tillavedes siden
med smør eller krydderier. Undertiden brugtes saltet kveite og oksekjød.
Kvægdriften var nemlig ikke ganske ubetydelig, idet hver husholdning
havde 4—6 kjør. Som drikke brugtes almindeligst surmelk (rimeligvis
valle), hvilken ikke synes at have smagt venetianerne, og tildels øl.
Husene var af træ og runde (?), samt med et hul »øverst op og midt
paa taget for lyset« (ljore). Forresten nævnes ogsaa vinduesluger. Om
vinteren dækkes ljoren med en sjaa, en ramme betrukket med fiskeskind,
antagelig som nu kveitemaver. Saadanne ljorer bruges fremdeles i
rorboderne for at skaffe luft, og sandsynligvis brugtes de dengang ogsaa
for at skaffe lys, naar veiret ikke tillod at have vindueslugerne aabne,
thi selv om man brugte spelld, maatte belysningen blive tarvelig nok.
J) Et sammendrag af disse reiseberetninger af G. Schøning er indtaget i »det
throndhjemske Selskabs Skrifter«, Kjøbenhavn 1763.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
