Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248
At indbyggerne skulde have boet i garnmer, hvilket Schøning antager,
fremgaar ikke direkte af beskrivelsen og biir mindre sandsynligt efter
»een saare kort doch sandru Beskrivelse om Loffothen« af en anonym
fra 1591. Denne siger om Røst, »at her har været en merkelig handel
og boet saare rige mænd, som man kan endnu se og forfare af den
drabelige bygning og herlige huse, som der har været opbyggede med
murede skorstene og andet saadant, hvilket er nu slet ødelagt, og udi
grunden forfaldet og nedrundet«.1) Vi har vistnok selv i vor tid seet
den pludselige stigning af fordringerne til livet, kun nogle faa aars rigt
fiske har fremkaldt, som om det skulde vare bestandigt, og det fald,
som har fulgt med dets ophør. Til saadanne svingninger giver imidlertid
et torskefiske ikke anledning, og desuden er forskjellen mellem en gamme
og en »drabelig bygning« for stor til, at forandringen kan antages at
være foregaaet i et tidsrum, der i det høieste omfatter et aarhundrede.
Da man med datidens smaa fartøier alene kunde fragte kortere
tømmerstokke, er det ikke usandsynligt, at husene har været fir- eller
mangekantede, et slags skemma, og taget spidst. Røst udmerker sig forresten
endnu ved sine bygninger; thi øen kan rose sig, om end ikke af sine
mahognifjøs, som jeg har hørt flere tale om, saa dog af at have et
fjøs, hvori mahognistokke (drivtømmer), hvilket jeg selv har seet.
Ved fandtes heller ikke den gang paa Røst, hvor man nu, hvis
rygtet siger sandt, endog skal være nødt til at bruge tørfisk istedetfor
ris til at tugte børnene med, men hentedes fra indlandet paa
tilbageturen fra Bergen. Idetheletaget skildres livet, som om der herskede en
vis grad af velstand, og beboerne som meget gudfrygtige og enfoldige
i Herren. Ved dødsfald, især af en ægtemand, lod enken anrette et
stort gjestebud, og »opmuntrede ideligt gjesterne, at de skulde gjøre sig
vel til gode og holde sig lystige til hendes afdøde mands erindring
og evige rolighed og hvile«. Den samme skik har vi endnu, om den
end ikke hviler paa ganske de samme principer.
Røst »handlede ikke paa Vaagen som tidligere skik og brug«.
Vaagen nævnes ikke engang hverken af Quirinus eller af Floravant,
hvilket de skibbrudne upaatvilelig vilde have gjort, hvis stedet havde
havt nogen betydning eller havde staaet i Forbindelse med udlandet.
Derimod nævnes en fornem frue, »hvis husbonde var oberst og herre
over disse øer« (Lofotøerne), og som sendte Quirinus en gave bestaaende
af 60 tørre stokfiske,* 2) 3 store leiver rugbrug og en kage samt gav be-
*) Efter »den norske So« (1584) havde lofotfisket været daarligt navnlig i
de sidste 12 aar.
2) David Macpherson opgiver i sine annals of commerce (London 1805)
prisen paa tørfisk i 1444 til 17^ sh. pr. 100 og i 1290 til 9. Til sammenligning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
