Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276
Efter baadens størrelse skjelnes mellem fembøringer
(garn-baade), ottringer (natlinebaade) og trerømninger (dagline- og
dybsagns-baade). Der er flere fremtrædende former. Helgelandsbaaden har en
gammel tradition; thi allerede i Heimskringla siges følgende linier at
være tagne af en »gammel« vise:
»Saa følge kan
Haleyske Furu,
Senebundet Skib
Svip er under Seil.«
Oldtidens baade blev nemlig tildels syede sammen, hvilket endnu
er tilfældet med de russiske lodjer.
Ved lov af 23de mai 1857, den nugjældende lofotlov, er det
forbudt garn- og natlinefiskere at begive sig paa søen før et bestemt
klokkeslet, hvilket varierer efter dagens længde fra klokken 7x/2 til 5
om morgenen. Derimod kan dagline- og dybsagnfiskere ro ud, naar
de vil; men de første maa ikke trække sit redskab før nævnte tid.
Som regel ror de nu ikke ud før efter de andre baade, da pladsen er
saa optaget, at de ikke vil resikere at sætte sine redskaber, førend
natbrugerne har begyndt at trække. Klokkeslettet signaliseres af
opsynet ved heisning af et flag, hvad enten der er søveir eller ikke, idet
loven har overladt og har paa grund af forholdene ikke kunnet andet
end overlade bedømmelsen heraf til enhver enkelts skjøn. Fra baadene,
som har ligget paa aarerne og søgt at fordrive tiden paa bedste maade,
hilses gjerne flaget med et par hurraer eller med raabet »signal«, og al
kraft sættes nu paa forat komme ud af sundene. Da der kun de
færreste steder er nogen skjærgaard, er man snart i aaben sø, hvorpaa
seilet heises, naar vinden tillader det. Kommen ud paa fiskepladsen,
som kan være fra x/4 mil eller mindre indtil 2 mile fra land, eftersom
fisken staar, trækkes redskaberne. Trækningen er ofte »ugrei«. De
mindre sammenviklinger, »avl«, hvilke er de hyppigste, klares let ved
at kappe, løse og smøge redskaberne samt derpaa sammenknobe dem.
Men ikke sjeldent, især efter uveir, er de saaledes sammenviklede, at
de ikke kan greies paa søen. De maa da føres paa land, et arbeide
der kræver baade tid og arbeidskraft, eller forlades. En saadan større
sammenvikling eller »vase« kan ofte indeholde flere hundrede garn
(eller liner), hvoraf de færreste kan udgreies. Saasnart redskaberne er
trukne, sætter natlinemændene ud nye liner, som de har medbragt
segnede, og begiver sig hjem igjen, medens garnmændene først maa »greie«
sine garn, inden de kan udsætte dem paanyt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
