Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33i
og larven og fortærede den lidt efter lidt, idet de gjennem hundreder
af smaa huller sugede saften af den. Dette træk vidner om overlæg
og beslutsomhed.
De hos os forekommende myrer lever hovedsagelig af føde, som
stammer fra dyreriget, men de er ogsaa meget glade i søde plantesafter
og er saaledes ogsaa planteædende. De angriber dog ialmindelighed
bare sprukne eller beskadigede frugter. I de varme lande lever mange
myrer næsten udelukkende af plantefrø og maa af dem indsamle forraad
til vinteren eller regntiden. Vort lands myrer ligger i dvale om vinteren
og behøver derfor ikke at samle noget til den aarstid.
Allerede fra oldtiden omtales det, at myrerne samler sig
vinter-forraad. Saaledes heder det i Salomo’s ordspr. (kap. 6): »Du lade,
gak til myren, se dens veie og bliv vis. Endog den haver ingen fyrste,
foged eller regent, bereder den sin mad om sommeren, den samler sin
spise om høsten.« Og paa et andet sted (kap. 30): »Myrerne er ikke
et sterkt folk; alligevel bereder de deres spise om sommeren.«
Selv fabeldigteren Æsop, som levede flere hundrede aar før Kristi
fødsel, omtaler, at myrerne sørger for fremtiden. Man har længe
be-tvilet rigtigheden af disse beretninger, som allerede forekommer hos det
16de aarhundredes forfattere; men i vore dage er de bievne bekræftede,
især ved de af I. V. Moggridge gjorte undersøgelser angaaende en
sort myre atta barbara, som forekommer i Sydeuropa ved
middelhavskysten. Ved Mentone fandt han, i en liden dal med sandjord, 30 store
samfund af denne myreart. Den bygger ikke tuer, men graver under
jorden cylindriske gange og gallerier, som ender i halvkugleformede
kammere, samt en del større rum. Boligerne havde en diameter af
mellem 1,5 og 2 m., og strakte sig i vertikal retning fra 4 til 52 cm.
under jorden. Fra myrebyen og til det sted, hvor indhøstningen foregik,
og som ofte laa langt borte — lige indtil 22 m. derfra — saaes i
høsttiden to parallele, næsten uafbrudte tog af myrer, som færdedes i
modsatte retninger.
De, som gik fra myrebyen, var allesammen fri for byrder, men de,
som gik til den, var alle belastede, idet hver af dem i munden bar et
frøhus eller noget andet spiseligt. Den sterkeste strøm gik til en terrasse
med ugræs; der gik indhøstningen livligst og kunde let iagttages. Der
var tusener af myrer i livlig virksomhed. Nogle nøiede sig med at tage
op nedfaldne modne frø, mens andre krøb op paa stilkene f. ex. af
hyrdetaske (capsella bursa pastoris), bakkemynte (calamintha acinos) og
sterne-blom {steHaria-arter), alle disse vore sedvanlige ugræsarter, opsøgte et
endnu grønt frøhus straks ovenfor dem, som alt havde aabnet sig, og hvis frø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
