Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332
faldt ned, naar man rystede paa det. Myren holdt sig tast med det bagerste
par ben, greb om frugtstilken med sine kjæver og dreiede sig omkring,
indtil stilken paa grund af vridningen blev overslidt. For at dette skulde
lykkes, maatte dog ofte to myrer hjælpes ad. Disse myrer har nemlig
saa svage kjæver, at de ikke kan bide frugtstilken over, men
sædvanligvis maa slide den af. Naar to hjalp hinanden, fordeltes arbeidet paa
den maade, at den ene vred paa stilken, mens den anden gnavede paa
den del af den, hvor nerverne var mest spændte. Sædvanligvis
nedbragte hver myre med stor forsigtighed sin byrde og begav sig til
myrebyen, men meget ofte hændte det ogsaa, at myren deroppe kastede den
høstede frugt ned til »folket nedenunder« (som Aelianus siger). Af dem
var der altid nogen tilstede for at transportere grøden hjem. At de
godvillig overlader fangsten til en anden er et saameget merkeligere
bevis paa myrernes tillid til kammeraterne, som de heller lader sig
dræbe end giver slip paa sin byrde, hvis de angribes, eller hvis de
derved tror at ødelægge sit bytte. Nogle myrer bragte hjem andre ting,,
der kunde tjene til føde, som f. ex. et dødt insekt, et blomsterblad eller
lignende. Det hændte ogsaa undertiden, at en bragte noget ubrugeligt
med sig, men da blev den jaget ud igjen og tvunget til atter at slæbe
det bort. Mens saaledes skarer af arbeidsmyrer holdt paa at høste,
var andre beskjæftigede med at rense det indhøstede og skaffe væk alt
unyttigt, som bare vilde optage plads, f. ex. skal, tomme frøhus og
lignende hylstre. Disse ubrugbare sager kastes bort og danner — i
nærheden af indgangen til byen — virkelige affaldsdynger, som i høsttiden
stadigt vokser, hvis ikke vinden tilfældigvis gjør dem mindre. Paa bunden
af dem finder man lidt jord og sand, som er hentet op fra de
underjordiske gange og kammere.
Det indhøstede føres, naar det er renset, til rummelige magasiner i
myrebyen. Disse udgjøres af store rum med hvælvede tag og gulvet
omhyggelig belagt med et lag af sammenkittede sandkorn og
glimmerstykker. Baade sorterede og blandede frø forekommer i magasinerne.
Merkeligt er det, at uagtet frøene her ligger i flere maaneder ganske
nær jordoverfladen, tildels lige til 4 cm. under jorden, og uagtet her
findes fugtighed, varme og luft nok, at de alligevel yderst sjelden spirer i
magasinerne. Fra oktober til mai undersøgte Moggridge flere tusen frø
fra 21 myrebyer og fandt mellem november og februar fra syv boliger
kun 27 frø, som viste spor af spiring, men senere ikke et eneste,
end-skjønt vaarmaanederne er den gunstigste tid for spiringen. Disse
magasinerede frø har dog ikke mistet evnen til at spire, thi de gror snart,
naar man saar dem ud. Man skulde næsten tro, at myrerne kjendte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
