Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jordoljen eller naftaen, som den ogsaa kaldes, saaledes som den
strømmer ud af kilderne, er en blanding af en mængde forskjellige kemiske
stoffer, der allesammen er forbindelser af kulstof og vandstof, men som
er af høist forskjellig beskaffenhed og derfor maa skilles fra hinanden
forat anvendes hvert for sig og hvert til sit brug. Foruden den egentlige
petroleum (eller kerosin, som den ogsaa kaldes), af hvilken den
amerikanske jordolje indeholder 70—75 procent, den russiske kun 27, findes
der i den raa olje gasarter og dampe, lette oljer, tunge oljer, tjære og
vaselin. Gasarterne er overordentlig brændbare og strømmer paa enkelte
steder i oljedistrikterne i store mængder ud af jorden; det er den
saa-kaldte naturlige gas, der bl. a. i Pittsburg har fundet stor anvendelse
til industrielle øiemed.
Disse forskjellige stoffer skilles fra hinanden ved oljens raffinering,
der for den væsentligste del foregaar ved destillation, d. v. s. ved op
hedning af det raa produkt og fortætning af dampene. Herved faar
man først »lette oljer«, der bl. a indeholder petrolæther og benzin,
der-paa den egentlige petroleum, der har saa stor anvendelse som lysolje,
og saa endelig tilslut »tunge oljer«, der bruges som maskinsmurning,
vaselin og tildels ogsaa parafin, et i renset tilstand fast, hvidt stof, der
bl. a. anvendes til fabrikation af lys.
Ved destillationen af den russiske raa jordolje blir der tilbage en
blanding af forskjellige stoffer, der kaldes astathi, og som fornemmelig
i pulveriseret tilstand begynder at faa større og større anvendelse som
brændmateriale. En ton astatlu afgiver samme varme som to tons
stenkul og koster for tiden 30—40 gange mindre end kul; da dertil
kommer, at det tager langt mindre plads, saa er der stor sandsynlighed
for, at dette brændmateriale vil faa stor anvendelse. Selv om den
russiske jordolje leverer en mindre procent renset petroleum end den
amerikanske, saa vil den efter al rimelighed paa grund af den større mængde
biprodukter, der kan udvindes af den, vise sig at være næsten lige værdifuld
som denne. For tiden forstaar man ikke tilfulde at nyttiggjøre disse
biprodukter, men saa er jo ogsaa den russiske petroleumsindustri endnu i
sin barndom. Dens betydning kan med sikkerhed forudsees endnu at
ville tiltage umaadeligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>