Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
349
Stivkrampe.1)
Stivkrampe er en sygdom, der rammer baade mennesker og dyr,,
især heste; det er en saakaldet saarsygdom, fordi den kun opstaar, naar
vedkommende patient har faaet en beskadigelse, forbundet med saar.
Meningerne om denne sygdoms aarsager har været forskjellige. Da
sygdommen ytrer sig som en krampe i samtlige muskler, har man opfattet
den som en rygmarvssygdom, idet man dels mente, at en i saaret
endende nerve direkte førte en irritation til rygmarven, der igjen udløste
kramperne, dels at en eller anden ukjendt gift gjennem saaret kom
ind i blodet og gjennem dette førtes til rygmarven. Af
stivkrampepatienter dør omtrentlig 80 af ioo, saa den er en af vore farligste
sygdomme. Heldigvis er den ikke særdeles hyppig, men ikke destomindre
vilde det dog være meget vel, om man kunde helbrede eller forebygge
den. Helbrede den kan man efter hidtidige erfaringer kun meget
daarligt, og det biir altid tvilsomt, om de heldigt forløbende tilfælde
skylder behandlingen sin udgang eller alene tilfældets mildere art. For
at kunne forebygge den maa man kjende dens aarsag.
Ligesom sygdommen forekommer hyppigere paa somme steder end
andre, saa har man ogsaa oftere iagttaget, hvad man har kaldt
epidemier eller rettere fortløbende rækker af tilfælde, og det under slige
omstændigheder, at man uvilkaarligt maa slutte, at de senere tilfælde
skyldes det først optraadte, som naar i et hospital 5 patienter dør af
stivkrampe i den samme seng eller som, naar en dyrlæge kastrerer flere
heste med det samme instrument og alle hestene dør af stivkrampe.
Naar da dette instrument renses tilbørligt, og der ved brugen af det
ikke længere opstaar stivkrampe hos det opererede dyr, kan der jo
neppe gjøres nogen indvending mod den slutning, at de tidligere tilfælde
af stivkrampe er fremkaldte ved instrumentet, og at sygdommen maa
henregnes til de smitsomme. Flere erfarne kirurger har derfor for længe
siden ment, at stivkrampe var en smitsom sygdom; i vore dage fordrer
man imidlertid en direkte eksperimentel paavisning af smitte, før man
vil anerkjende den, saalænge der endnu findes andre muligheder. Denne
har ikke ladet vente paa sig. To italienere, Carlo og Rattoni, tog
dele af saaret hos en stivkrampepatient og indpodede dem paa
kaniner, der fik stivkrampe. Nogen tid senere indpodede Nicolai er
med jord og fremkaldte derved ogsaa stivkrampe hos kaniner, han
paaviste ogsaa en mikrobe som den egentlige aarsag til sygdommen,
1) Efter Verneuil i Revue scientifique.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
