- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 14de aargang. 1890 /
9

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

9

og helst paa endnu kortere hold. Og at skyde paa en hval, der
svømmer ret for bougen i samme retning som skibet, er oftest et faafængt
arbeide, da harpunen let glider af paa den buede ryg, som under sin
raske bevægelse vilde afgive et daarligt sigte, selv om skibets bevægelse
ikke gjorde opgaven endnu vanskeligere; og midt paa havet ligger jo ikke
fartøiet stille, om veiret er noksaa roligt. Helst sigtes der paa siden af
hvalen, saa harpunen kan trænge ind mellem ribbenene, men for at
komme i den stilling til de hurtige dyr og samtidig nær nok, trænges
der ofte en lang jagt og en god portion taalmodighed.

Efter mere end tre timers uafbrudt jagt indtraf endelig det heldige
tilfælde; skjønt hvalens stilling ingenlunde var særlig god, fyrte dog
skytten, som nu var begyndt at tabe taalmodigheden, og harpunen med
den opskudte line for ud. Hvalen skjød imidlertid under som om
ingenting var hændt, alt var stille, skytten bandte lidt i skjegget over sin formodede
bom og ståk ærgerlig hænderne dybt ned i lommen. Da kom pludselig
bæstet op nogle faa favne fra stævnen, væltede sig halvt ud af vandet
og piskede med halen, saa skumsprøiten skyllede ind over bougen, mens
der fra saaret, hvor harpunen havde boret sig ned, flød ud en lyserød
blodstrøm, der blandede sig med det hvide skum. Det stod paa et
øieblik, saa skjød det saarede dyr atter tilbunds, bougen truede med at
skjære under, der maatte gives ud mere line, spillet raslede saa hurtig
som mulig, men alligevel stod linen spændt som en violinstreng, og
skuden blev trukket afsted i rasende fart, som om maskinen havde været
i fuld gang og vel saa det, skjønt den i virkeligheden havde gaaet med
halv fart under den sidste del af jagten og var stoppet aldeles, da
skuddet faldt. Da der var løbet ud en hundrede favne line, foruden
den opskudte, sagtnedes hvalens fart noget, og trossen stoppedes. Men
endnu reiste vi med hvalskyds i adskillige minuter, og det ganske hurtigt,
idet dyret snart gik under, snart atter kom op til overfladen for at blæse
og snart strammede linen, snart sagtnede farten, saa den slappedes for
et lidet øieblik. Efter nogle minuters forløb begyndte dyret at »blæse
blod«, skumsprøiten, der stod ud af blæsehullet, blev mere og mere
rødfarvet, mellemrummene mellem hver blæsning kortere, og farten
sagtnede lidt — alt sikre tegn paa, at dyret — tiltrods for, at granaten
tydeligvis ikke var sprungen — var farlig saaret. Linen blev nu hævet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:11:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1890/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free