Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IO
langsomt ind for at mindske afstanden, om det skulde være nødvendig
at gaa i baaden og gjøre ende paa legen med lansestik; da et lidet
stykke af touget var indbjerget, sank imidlertid dyret pludselig, som
finhvalerne altid gjør, naar de er døde, linen stod snart lodret, og kampen
var forbi.
For nu at faa hvalen paa siden, blev linen lagt ind i en saakaldt
»akkumulatorstrop«, der er anbragt paa formasten, en blok ophængt i et
antal tykke gummiringe. Disses elasticitet tjener til at gjøre indhivningen
jevnere og forhindrer, at harpunen mister sit tag i det tunge dyr ved de
ryk, skudens bevægelse bevirker. Snart kom hvalen op — mere
fredeligt end første gang den viste sig for bougen efter skuddet. Ved hjælp
af kjettinger blev den ordentlig fastgjort, halen lige ved forstævnen, med
den ene ende af finnen ragende op over dækket, resten af kroppen
slæbende langs siden med bugen i veiret. Og slig bar det afsted til
land igjen, betydelig langsommere end udover paa grund af den tunge
last. Ved middagstid kom vi ind til Sørvær, hvor hvalen blev slæbt
op i fjæren til videre behandling, saasnart de to skrotter, som allerede
laa der, var besørgede. Hvorledes denne behandling gaar for sig, og
hvad produkter, den giver, skal vi omtale i en næste artikel, »om
hvalindustrien«.
Paa den maade, som her beskrevet, drives hvalfangsten fra en hel
del stationer langs vor nordkyst fra Arnøen ved Hammerfest i vest
til Kobholmsfjorden i øst. I 1885, det sidste aar, fra hvilket jeg har
opgaver ved haanden, var der ialt 35 dampbaade paa fangst, tilhørende
19 forskjellige selskaber. Fangstens størrelse varierer betydeligt de
forskjellige aar og paa de forskjellige stationer, i gjennemsnit for de tre
aar 1885, 1886 og 1887 var den for alle stationer tilsammen lidt over
1000 hval til en værdi fra 6—900 kr. pr. stk.1) Værdien af hver hval
afhænger foruden af dens størrelse ogsaa i høi grad af markedspriserne
paa de færdige produkter, særlig tranen; i enkelte aar (1877, 1878 og
1884) har gjennemsnitsværdien gaaet op til over 2000 kroner. Det er
følgelig kostbart vildt, der skydes der nord, og den er en betydelig
industri, den finmarkske hvalfangst. Og udviklingen af hele denne
industri skyldes næsten helt og holdent en enkelt mand, hvis navn jo for-
l) Disse og endel anvendte oplysninger efter kaptein Juels opsats om
hvalfangsten i »Norsk Fiskeritidende« for 1888.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
