- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 14de aargang. 1890 /
69

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

69

her at trænge frem; isen stængte snart og meget langt fra polen, og det
maa vel ansees som tvilsomt, hvorvidt der ad den vei overhovedet
findes nogen adgang til de ukjendte polaregne.

Saa har vi da endelig en vei tilbage, og det er veien gjennem
Behringsstrædet. Denne er kun en eneste gang forsøgt paa en mere
effektiv maade. Det var Jeannette-ekspeditionen (1879—81), ledet af
De Long. Man var fra begyndelsen af noget uvis om, hvilken vei
man paa denne ekspedition skulde forsøge. Som De Long selv
udtrykker sig i et brev til Gordon Bennett, ekspeditionens Mæcenas, mente
han, at der \%r 3 veie at vælge mellem, Smithsund, østkysten af
Grønland eller Behringsstrædet; men han troede mest paa den sidste.
Efterhaanden bestemte man sig ogsaa herfor, og grundene var bl. a.
tilstedeværelsen af den japanesiske strøm, som flyder gjennem
Behringsstrædet mod nord, og den formodede udstrækning af Wrangels land.
Man haabede, at denne strøms varme vand vilde aabne en vei
nordover langs østkysten af Wrangels land og muligens lige til polen.
Hvalfangernes erfaring var den, at naarsomhelst de var nødte til at forlade
sine skibe, saa havde disse drevet nordover, og det maatte deraf sluttes,
at strømmene i almindelighed gik i den retning. »Dette vilde hjælpe
opdagelsesreisende til at naa høie bredder, men det vilde af samme
grund forøge vanskelighederne med at komme tilbage.« Det sidste fik
De Long selv paa en sørgelig maade erfare. »Jeannette« kom fast i
isen 4de september 1879 sydost for Wrangels land, som fandtes at
være en liden ø1), og drev med isen vestnordvestover i 2 aar, indtil
den sank den 13de juni 1881 nord for de nysibiriske øer paa 77" 15’
n. b. og 154° 59’ 0. 1. (se kartet).

Resultatet af de mange forsøg maa, efter hvad her er meddelt, synes
noget trøstesløst. Det synes tydelig nok at maatte fremgaa, at det ad ingen
vei er muligt at seile til polen; overalt har isen været en uovervindelig
hindring, som har stanset de fremtrængende paa »tærskelen til deukjendteegne«.

At trække baade over denne ujevne drivis, som desuden er i stadig
bevægelse under indflydelse af strøm og vind, er en ligesaa stor
umulighed. Isen lægger saadanne hindringer i veien for fremkomsten, at
enhver, der har forsøgt det, sikkert ikke vil tvile paa, at det paa den
maade vilde være meget nær en umulighed at komme frem med den
udrustning og den proviant, som vil være nødvendig for et saadant
foretagende. Den mulighed er altsaa ogsaa stængt.

’) Nordvest for Behringsstrædet. Navnet er ikke anmerket paa kortet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:11:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1890/0090.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free