Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7°
Saa er der en tredie: kan man ikke komme frem over land til
polen? Jeg vil dertil svare: giv os et land til polen, og vi skal naa
den paa en sommer med norske skiløbere. Men et saadant land findes
neppe. Vistnok havde Petermann i sin hjerne sat Wrangels land i
forbindelse med Grønland saaledes, at han fik et land, der strakte sig
tvers over polen; men dette har imidlertid, ialfald for Wrangels lands
vedkommende, vist sig at være en umulighed. Hvor langt Grønland
strækker sig mod nord, ved vi ikke, men som allerede nævnt er der
stor sandsynlighed for, at det ender ikke langt nordenfor det nordligst
kjendte punkt paa dets vestkyst.
At Franz Josefs land skulde naa til polen, er ikke meget
sandsynligt; efter alt, hvad vi kan forstaa, danner det en øgruppe, hvor dybe
sund adskiller de forskjellige øer, og det synes ikke rimeligt, at der
findes noget større sammenhængende land.
Noget ukjendt land, som kunde føre os til polen, har man ingen
ret til at regne med. Det er vistnok ikke usandsynligt, at der kan
findes lande der nord; herpaa tyder flere ting, som senere skal berøres;
men hvor store disse lande er, eller hvor de ligger, ved vi intet om,
og i ethvert fald maa vi finde dem og naa frem til dem, før vi kan
regne med dem som mulige polarveie.
Vi maa saaledes forsøge, om der ikke skulde være en anden
mulighed, og det tror jeg, der er. Jeg tror, at dersom vi giver agt paa de
kræfter i naturen selv, som her forefindes, og forsøger at arbeide med
og ikke mod dem, da vil vi finde den sikreste og letteste maade at
komme frem til polen paa. Det nytter ikke, som de foregaaende
ekspeditioner har gjort, at arbeide mod strømmen; vi faar se, om der ikke er
en strøm, som vi kan arbeide med. »Jeanette«-ekspeditionen er den
eneste, som efter min mening har været inde paa den rigtige vei, om
det end var mod vidende og vilje.
»Jeanette« drev 2 aar i isen fra Wrangels land til de nysibiriske
øer. Tre aar efter skibets undergang nord for disse blev der paa
drivisen i nærheden af Julianehaab paa Grønlands sydlige vestkyst fundet
en del gjenstande, som efter utvilsomme kjendemerker maa stamme fra
det sunkne fartøi, og som havde været indefrosset i isen. Blandt disse
mange gjenstande, som først blev fundne af eskimoer, men som derpaa
blev samlede af kolonibestyrer Lytzen i Julianehaab, og over hvilke
denne har givet en fortegnelse i det danske geografiske tidsskrift (1885),
kan isærdeleshed nævnes følgende: 1) En proviantliste med De Longs,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
