Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
ihave brugt fra de nysibiriske øer til den 8ode breddegrad. Antager
.man, at de har gaaet den korteste vei, d v. s. over polen, giver dette en
hastighed af ca. 2 kvartmil i døgnet. Tænkes derimod veien at have
gaaet søndenom Franz Josefs land og søndenom Spitsbergen, maa
drivgodset have drevet med langt større fart. To kvartmil i døgnet vil
imidlertid paa en merkelig maade stemme overens med den
drifthastighed, »Jeanette« havde paa slutten af sin tur — fra iste januar til 13de
juni 1881. I denne tid drev den nemlig med en gjennemsnitlig
hastighed af over 2 kvartmil i døgnet. Tager man imidlertid
gjennemsnits-hastigheden for hele »Jeanette«s drift, da blir denne kun 1 kvartmil 1
døgnet.
Som absolut afgjørende bevis for, at drivgodset ikke i løbet af 700
døgn kan have drevet gjennem havet söndenfor Franz Josefs land, maa
imidlertid ansees det tidligere anførte faktum, at »Tegethoff« drev i
mere end 1 y2 aar i dette hav og i den tid kun blev flyttet fra Novaja
Semlja til sydkysten af Franz Josefs land.
Men er der da ikke andre beviser for, at der gaar en strøm over
Nordpolen fra Beringshavet paa den ene side til Atlanterhavet paa den
anden r
Jo, der er.
Dr. Rink har ved Godthaab af en grønlænder faaet et merkeligt
træstykke; det blev fundet paa kysten blandt rækved (drivtømmer).
Det er et kastetræ, som eskimoerne benytter til at kaste sine fuglepile
med, men er aldeles uligt de kastetræer, som anvendes af eskimoerne
paa Grønlands vestkyst. Dr. Rink antog af den grund, at det muligens
skrev sig fra eskimoer paa Grønlands østkyst. Da der fra den danske
konebaads-ekspedition, hvori ogsaa vor landsmand kand. Knudsen
deltog, i sin tid skjænkedes vort universitet en samling af østgrønlandske
sager, forærede ogsaa dr. Rink dette stykke til samlingen, idet han gik
ud fra, at det hørte hjemme der. Imidlertid kom den bekjendte norske
reisende kaptein Jakobsen hid i 1886, og da han paa den ethnografiske
samling fik se dette træstykke, gjor&i han dr. Yngvar Nielsen
opmerk-som paa, at det slaaende lignede de kastetræer, som bruges af
eskimoerne enkelte steder paa Alaskas kyst. Dr. Nielsen meddelte dette
i videnskabsselskabet i 1886, og fremholdt da som sin formening,
at det maatte have tilbagelagt veien over polen rned den strøm, om
hvis tilværelse prof. Mohn allerede tidligere havde fremsat sin theori.
At det skulde høre hjemme paa Grønlands østkyst er efter vort nuvæ-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
