Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
rende kjendskab til de egne ikke muligt. Grønlænderne paa østkysten
bruger ikke kastetræer af den form. En mulighed kunde synes endnu,
at staa tilbage: at det skulde skrive sig fra en stamme eskimoer, som
lever paa Grønlands nordlige østkyst, og hvoraf Clavering i sin tid
mødte to familier. Men denne mulighed blir forsvindende liden, naar
man betænker, at lignende kastetræer i hele den bekjendte del af verden
kun bruges paa en eneste liden flek, som ligger paa Alaskas vestkyst;,
de kastetræer, som der benyttes, ligner da ogsaa dette som den ene
draabe vand den anden. Fra et arbeide af amerikaneren Mason,
som udelukkende behandler eskimoernes kastetræer, kan vi se, at det
kun er omkring Port Clarence, Norton sund, Jukonflodens munding, at
former som denne benyttes. Dr. Yngvar Nielsen har allerede gjort
op-merksom paa den slaaende lighed mellem dette kastetræ og det, som
er afbildet fra Port Clarence i Nordenskiölds verk om »Vega«s reise og
en omstændighed, som maa bringe enhver tvil til at vige, om der endnu,
findes nogen, er den, at der i vort kastetræ findes indlagt glasperler,,
som ikke kan stamme fra denne side polen, men som er aldeles lig de
glasperler, som Alaska-eskimoen tilhandler sig fra tsjuktsjerne, og som
han indfælder i sine kastetræer paa aldeles samme vis som her er skeet,,
ja som endog findes afbildet hos Nordenskiöld.
Det synes saaledes, at vi med sikkerhed maa kunne paastaa, „ at
dette stykke træ er drevet fra Alaskas vestkyst over til Grønland af en
strøm, som vi endnu ikke kjender i hele dens udstrækning, men som
maa antages at gaa meget nær Nordpolen eller etsteds mellem denne
og Franz Josefs land.
Der er imidlertid endnu flere beviser for, at en saadan strøm
eksisterer. I Grønland vokser der som bekjendt ikke træer, som kan
bruges til forarbeidning af baade, slæder eller andre redskaber. Den
ræk-ved (drivtømmer), som kommer ned med polarstrømmen langs
Grønlands-østkyst og op langs vestkysten, er derfor en livsbetingelse for den
grønlandske eskimo. Men hvor kommer dette tømmer fra?
Her ledes vi atter over til landene hinsides polen. Jeg har selv
havt anledning til at undersøge store masser af ræk ved paa vestkysten
saavel som paa østkysten af Grønland; jeg har ogsaa fundet stykker
deraf drivende i havet udenfor den sidste, og ligesom tidligere reisende
er jeg kommen til den overbevisning, at den allerstørste del deraf kun
kan være kommen fra Sibirien, en mindre del muligens ogsaa fra
Amerika; thi man finder deriblandt furu, sibirisk lærketræ og andre nordiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
