Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i 12
endnu opholdt sig i Italien i 1867, enkelte gange havde seet pletter
paa dens overflade; efterat han var flyttet til Frankrige, lykkedes det
ham derimod aldrig mere. Enkelte andre iagttagere har ogsaa senere
fundet omtrent samme værdi som Cassini; derimod fandt italieneren
Bianchini i forrige aarhundrede, at Venus dreier sig saa langsomt om
sin akse, at den behøver over 24 dage for at komme en gang rundt.
Herschel forsøgte mange gange at løse denne opgave, men skjønt han
enkelte gange saa antydninger til pletter, lykkedes det ham ikke at faa
rotationstiden bestemt. Dog troede han at kunne slutte, at Bianchinis
værdi var for stor.
For Merkur herskede indtil for ganske nylig en endnu større
uvished end for Venus; vauskelighederne faar ogsaa her den yderligere
tilvekst, at Merkurs største fjernhed fra solen ikke kan overstige 28°,
mens Venus dog af og til kan fjerne sig saa meget som 46°. I aaret
1801 udledede tyskeren Schroeter af sine observationer, at Merkurs
rotationstid er lidt over 24 timer, og at dens ekvator helder omtrent
2o° mod dens baneplan. Dette grundede sig dels paa iagttagelsen af
pletter, dels paa den omstændighed, at planetens sydlige horn (Merkur
viser nemlig, ligesom Venus, de samme faser som maanen) undertiden
viste sig mere afstumpet end det nordlige, hvilket han tilskrev skyggen
af høie bjerge i nærheden af planetens sydpol. Ogsaa senere har man
af og til seet pletter paa Merkurs overflade, uden at dette dog har ledet
til nogen forandring i det af Schroeter udledede resultat, forinden Sch i
a-p ar ell i i slutningen af forrige aar offentliggjorde sine undersøgelser over
dette punkt.
Som allerede foreløbig omtalt i februarnumeret af »Naturen« er
Schiaparelli derved kommet til det høist overraskende resultat, at Merkur
har en saakaldt bunden rotation, det vil sige at dens rotationstid
er lig dens omløbstid om solen, hvoraf følgen er, at den altid vender
den samme side mod solen, paa samme maade som maanen, der ogsaa
har en bunden rotation, altid vender den samme side mod os. Det
har kostet Schiaparelli meget arbeide at overbevise sig selv om
rigtigheden heraf, men følgen er ogsaa, at hans beretning neppe lader rum
for tvil hos den, der læser den. Fra begyndelsen af 1882 til nu har
han anstillet flere hundrede observationer; navnlig har han i 1882 og
83 fulgt planeten gjennem syv synodiske omløb1), kun med afbrydelser
’) Merkurs synodiske omløbstid, d. e. tiden mellem to gange, da den viser
sig i samme stilling i forhold til solen, er gjennemsnitlig 115 dage; dens sideriske
omløbstid og altsaa ogsaa dens rotationstid er 87.97 dage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
