Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
folk uafhængige af sol og maane; for en hel del mennesker i de store
byer stiller det sig endog saa, at de ikke uden særlige foranstaltninger
kan komme til at se stjernehimmelen ordentlig. Det er vistnok Sclcl, cit
de fleste mennesker i vor tid lærer lidt astronomi en eller anden gang
i sit liv; men det sker gjerne paa den maade, at man lærer udenad
visse ting om, at jorden og de andre planeter gaar rundt solen i baner
af en vis form, med visse omløbstider o. s. v. Alt dette er vigtigt nok,
men det er theori, og om en mand efter at have lært astronomi paa
denne maade skulde falde paa at se efter paa himmelen for at
undersøge, hvorledes tingene tager sig ud, saa vil han være som den, der
ingenting havde lært. Det er en eiendommelighed ved astronomien,
at der er en gjennemgaaende forskjel, man kan gjerne sige modsætning,
mellem det indtryk, som den umiddelbare betragtning giver, og de
virkelige forhold i verdensrummet, noget, som for en del har sin grund i, at
afstandene i verdensrummet er saa umaadelige, at den umiddelbare
betragtning ikke giver nogetsomhelst indtryk af forskjellen mellem dem.
Der foreligger et ret betegnende eksempel paa, hvorledes folk, som
ikke alene havde almindelig dannelse, men endog var lærde mænd paa
sit felt, har savnet kjendskab til de mest elementære ting i den sfæriske
astronomi, uagtet de for leiligheden havde al opfordring til at gjøre sig
bekjendt dermed. Jeg sigter til det resultat, man i sin tid har faaet ud
af et sted i de gamle beretninger om nordmændenes reiser til Vinland,
de samme beretninger som for et par aar siden blev gjort til gjenstand
for en indgaaende behandling af professor G. Storm. Det sted af
astronomisk indhold, som allerede tidlig havde vakt opmerksomhed, fordi det
tjener til at bestemme den geografiske bredde af det punkt paa den
amerikanske kyst, hvor de var gaaet iland — eller egentlig en grænse,
nordenfor hvilken det ikke kunde have været — lyder simpelthen saa,
at solen havde »dagmaalarstad« og »øiktarstad« paa den korteste dag.
Hvad øiktarstad er, finder man oplysning om paa et andet sted i de
gamle skrifter. Beretningen blev nu oversat og fortolket af danske
historikere i forrige aarhundrede, hvilke derefter forelagde samtidens
astronomer det spørgsmaal: Paa hvilken bredde gaar solen ned paa
det og det klokkeslet paa den korteste dag? Herpaa afgav samtidens
astronomer et svar, som er i det væsentlige korrekt, det vil sige, de
undlod at tage hensyn til et par smaating, som i og for sig er uden
betydning ligeoverfor den nøiagtighed, der overhovedet kan være tale
om, men som rigtignok indirekte faar en betydning derigjennem, at re-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
