Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
sultatet angives i grader, minutter og sekunder; naar man nu erindrer,
at et sekund i bredden svarer til omtrent 30 meter paa jordens overflade,
saa gjør jo dette resultat fordring paa en høi grad af nøiagtighed. Men
uagtet svaret paa det astronomiske spørgsmaal er i det væsentlige
rigtigt, er ikkedestomindre resultatet fuldstændig feilagtigt, og det af den
grund, at historikerne, forinden de forelagde astronomerne spørgsmaalet,
var gaaet ud fra, som noget der fulgte af sig selv, og som de ikke
behøvede at spørge noget menneske om, at ligesom solen staar i syd
kl. 12, saaledes staar den i vest kl. 6, i sydvest kl. 3, o. s. v. De af
mine herrer, som har lidt kjendskab til den sfæriske astronomi, ser
straks, at forudsætningen gaar ud paa det samme som, at solens azimut
er det samme som dens timevinkel. Naar undersøgelsen lagdes paa en
saadan grundvold, blev naturligvis ogsaa resultatet derefter.
Efter denne digression skal jeg sluttelig omtale den besynderlighed,
at der for aaret 1744 findes to danske almanakker, hvoraf den ene har
paasken og alle de andre bevægelige kirkefester tilligemed de
forskjellige borgerlige terminer, som retter sig efter dem, en uge senere end
den anden. Selvfølgelig kan de ikke have været i Brug begge to, men
af almanakkerne selv kan man ikke se, hvilken har været den rette.
Imidlertid finder man oplysning om sammenhængen i to kgl. reskripter,
som udkom aaret iforveien.
Da den »nye stil« blev indført i flere protestantiske lande i aaret
1700, havde man i Tyskland taget den reservation, at man kun for
dateringens vedkommende sluttede sig til den gregorianske reform,
derimod ikke for paaskeberegningen. Vistnok bibeholdt man den
ældgamle regel, at første paaskedag er den første søndag efter den
saakaldte paaskefuldmaane eller vaarfuldmaane, hvorved forstaaes den
fuldmaane, som falder paa eller nærmest efter 21de mars. Paa den
tid, da regelen var opstaaet (i de første aarhundreder af vor tidsregning)
faldt vaarjevndøgn paa 21de mars, og paa kirkemødet i Nicæa, hvor
sagen var under forhandling, havde man gaaet ud fra, at det altid vilde
vedblive at være saaledes; det var for at opretholde denne gamle
forudsætning, at paven i 1582 reformerede kalenderen. Men mens det
pavelige dekret var ledsaget af tabeller til forudberegning af
vaarfuld-maanen, hovedsagelig baseret paa den ovenfor nævnte xçaarige periode
for maanefaserne (den saakaldte cykliske beregning), erklærede de tyske
protestanter, at de vilde beregne fuldmaanen strengt astronomisk, hvorved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
