Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
iling, synes efterhaanden mere og mere bestemt at blive anerkjendt og
kan blive en vegtig faktor for dets fremtidige udvikling.
Som aarsheftet har sit faste program kun at behandle den arktiske
regions, særlig det nordligste Norges, naturforholde, saa er samlingerne
anlagte efter den samme plan, om man end for den indfødte
befolknings skyld har maattet udstille lidt af andre landes frembringelser og
derved skjæmmet totalindtrykket. I en ny bygning vil disse fremmede
elementer forhaabentlig kunne samles i et rum for sig, saa man kan
komme et skridt længere frem mod »idealet«, som hidtil kun for insekt
og mollusksamlingens vedkommende helt har kunnet realiseres. At lade
museet mere gaa over til en praktisk videnskabelig anstalt, fornemmelig
knyttet til de store fiskerier, som enkelte synes at ville arbeide for, vil
ogsaa være at føre sagen ud i et forkjert spor: her ligger 100,000 kv.
km. Norge, hvis naturforholde skal tilgodegjøres for videnskaben, dette
er Tromsø museums opgave!
Tromsø i marts 1890.
J. Sparre Schneider.
Vindslidte stene.
De vindslidte stene har vakt stor interesse i den videnskabelige
verden. Endskjønt de forekommer saa at sige over hele jorden, var
dog deres opdagelse forbeholdt den sidste menneskealders forskere. Af
de vedføiede tegninger kan man danne sig en forestilling om deres
udseende, hvis mest karakteristiske træk — foruden den store glathed —
er den eller de fremstaaende kanter, hvormed den ene side er forsynet,
og som giver dem en fjern lighed med et fuglebryst. En enkelt forsker
har ogsaa givet dem dette navn, mens andre har kaldt den
»pyra-midalgeschiebe« (pyramidalrullestene), »vindslipade stenar«, »Eolian
stones« o. 1. Det hensigtsmæssigste navn turde være »vindslidte stene«,
som direkte oversættelse af det engelske »wind-worn stones«.
Ved deres opdagelse vakte disse stene paa grund af sin
eiendommelige form megen opmerksomhed, og der opstilledes meget snart en
række theorier for deres dannelse. En tid troede man, de havde faaet
sin form ved at være fastfrossede paa undersiden af drivis og saaledes
skuret mod grunden; da de senere er fundet paa steder, hvor der aldrig
har været drivis, falder denne theori bort af sig selv. Ligedan er det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
