Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
gaaet den næste theori, der ansaa den eiendommelige form begrundet
i visse kløvningsforholde hos kvartsit, da man nemlig i begyndelsen kun
fandt dem dannet af denne bergart; senere har man fundet dem dannet
af gneis, granit, syenit, porfyr, diabas, diorit, kvarts, kortsagt af alle de
almindelige, især haarde bergarter. En ganske anden theori, af arkæologisk
karakter, gjorde sig ogsaa en tid gjældende, idet den regelmæssige form
gav anledning til, at de blev anseet som kulturgjenstande; denne theori
aldt imidlertid for den berømte Virchow’s kritik. Denne theori er
ogsaa merkelig derved, at den gjorde sig gjældende paa et andet sted,
hvor man ganske uafhængig af den europæiske forskning havde begyndt
at studere disse stene, nemlig paa New Zealand, idet man der antog
dem forfærdiget af maorierne, øernes indfødte. Mens endnu de
europæiske lærde tumlede sig mellem de forskjellige theorier, offentliggjorde
W. T. Travers paa New Zealand i 1869 en afhandling: »On the
sand-worn Stones of Evan’s Bay«, hvori han fremsatte den theori, der
senere har gjort sig almindelig gjældende med hensyn til disse stenes
dannelse, nemlig at det er flyvesandet, som ved direkte slidning giver
dem deres form. Denne afhandling forblev imidlertid upaaagtet, og
det var ikke før i 1876, at en lignende anskuelse udtaltes i Deutsche
geologische Gesellschaft.
Vi skal nu lidt nærmere betragte denne theori. Skal den virkelig
kunne gjøres gjældende, saa maa der gives kjendsgjerninger, der taler
til dens gunst, og saadanne tror jeg, man har. Tiltrods for deres før
omtalte kosmopolitiske karakter synes dog disse stene lokalt at have sit
begrænsede forekomstfelt, idet de nemlig kun er fundne i
flyvesands-distrikter, hvor der i nærheden af flyvesandet findes en fast, leragtig
Fig. i. Vindslidt sten trå Wellington,
New Zealand. nat. st.).
Fig. 2. Vindslidt sten fra de kambriske
lag ved Lugnås, Vestergötland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
