Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
jordbund, der kan give dem et fast underlag. Paa den opadvendte side
har de, som tegningerne viser, en eller tre tydelige kanter, undertiden
ogsaa flere. Forskjellige forskere har nu paavist, at hvor visse bestemte
vindretninger gjør sig gjældende, hersker der en merkelig forbindelse
mellem disse og stenenes kanter, en forbindelse, saa regelmæssig, at
man vanskelig kan tænke sig de nævnte kanter og vindretningen som
af hinanden uafhængige elementer. Et spørgsmaal bliver det nu, om
man har noget direkte bevis for, at sand ført ved vindens hjælp
virkelig kan slide en gjenstand, og dette er man saa heldig at have. Den
saakaldte »sandblæst«, der nu bruges meget til »etsning« af glas, er vel
det mest slaaende bevis. Endvidere har man paa de ægyptiske
mindes-merker iagttaget en tydelig afslidning, hvor de er udsatte for indvirkning
af flyvesandet fra den libyske ørken. Ved betragtning af dette fænomen
fra forskjelligt synspunkt, ser vi altsaa, at theorien faar saa stor
sandsynlighed for sig, at det gjerne kan betragtes som en kjendsgjerning, at
det er flyvesandet, der giver disse stene deres eiendommelige form.
Deres særegne, glinsende udseende taler ogsaa til gunst for vinderosion,
da vand- og iserosion kun i ganske specielle tilfælde kan foraarsage en
saa karakteristisk glans. Den indsigelse, der i de sidste aar er
fremkommet mod denne theori, kan vel nærmest betragtes som en
hyper-kriiik; men da endnu theorien om kløvningsfænomenet synes at finde
tilslutning hos enkelte forskere, fortjener sagen nærmere undersøgelse.
En særlig geologisk betydning faar disse stene derved, at de ogsaa
er fundne i lag fra tidligere jordperioder, saaledes ved Lugnås i
Vester-götland, hvor de forekommer i de kambriske lag. Endskjønt det vel
maa betragtes som altfor sangvinsk, at vente sig »det fossile klima«
bestemt ved hjælp af disse stene, saa har de dog den store betydning at
fortælle os, at der paa det sted, hvor de dannedes, fandtes flyvesand, og
at stedet følgelig dengang var hævet over havets niveau. De vil saaledes
maaske faa en hidtil uanet betydning ved studiet af landets og vandets
fordeling i tidligere perioder af vor jords udviklingshistorie. Det vilde
være at anbefale, at enhver, der befatter sig med studiet af
konglomerater, ogsaa havde sin opmerksomhed henvendt paa denne side af sagen.
Da vi nu har stiftet bekjendtskab med disse interessante stene, vil
jeg gjøre læseren opmerksom paa, at vi nordmænd maa heller ikke
betragte dem blot som udlændinge; paa vort universitets mineralkabinet
findes en liden samling af saadanne stene fra Jæderen og Røros. Vi vil
dermed forlade de »vindslidte stene«, der tiltrods for sit uanselige ydre
io
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
