Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
fra sine undersøgelser over lavarterne, ved hvilke han beviste, at disse
planter var kolonier sammensatte af en sop og en alge.
I sit nye arbeide tager Stahl en bestemt gruppe af planteædende
dyr, nemligi sneglene, for sig og undersøger ved forsøg, hvad grunden
er til, at dsse skaaner nogle planter ganske og skyr andre, saasnart de
har adgang til mere tiltalende føde.
Grunden til at Stahl valgte sneglene til sine undersøgelser og ikke
de for mange planter langt farligere insektlarver var den, at
insektlarverne for størstedelen er »specialister«, d. v. s. kun lever paa en
enkelt planteart eller en liden gruppe af nærbeslegtede, mens sneglene
— ialfald mange arter — er temmelig altædende og ikke viser nogen
udpræget tilbøielighed for en enkelt plantesort, om der end er mange,
de skyr.1) Grunden hertil var det det gjaldt om at bringe paa det rene.
Hvad nu for det første de kemiske beskyttelsesmidler angaar, saa
viste Stahl, at talrige garvesyreholdige blade (f. eks. kløver, rose, poppel’)
ikke uden i yderste nød spistes af sneglene, mens de fortæredes med
stor begjærlighed, naar garvesyren var fjernet ved behandling med vand
eller alkohol. Disse stoffe opløser garvesyren uden forøvrigt at forandre
bladets beskaffenhed noget væsentlig. Et endnu bedre bevis for
garvesyrens funktion som forsvarsmiddel er det imidlertid, at sneglene, der
er særdeles glade i gulerodskiver, ikke spiste disse, naar de var
gjennem-trukket med en tynd garvesyreopløsning. Alt dette tyder paa, at
garvesyren, hvis betydning i plantelivet har været meget omstridt, virkelig har
til opgave at fungere som beskyttelsesmiddel mod ubudne gjæster.
Paa tilsvarende maade som for garvesyren — ved fjernelse af det
stof, hvis virksomhed som forsvarsvaaben han vilde prøve — lykkedes
det Stahl at vise, at f. eks. syrebladenes og begoniaernes sure smag,
der skyldes tilstedeværelsen af oksalsur kalk i bladene, er at opfatte
som forsvarsvaaben, og at grunden til at natlys (oenothera), troldurt
(circæa), mjølke (epilobium) o. fl. skyes af sneglene er den sure
udsondring, der udskilles af haarene paa deres blade og frugter.
Afskylledes dette sekret fortæredes planterne gjerne; var derimod udsondringen
tilstede fik de være i ro. Paa samme maade virker ogsaa
bitter-stoffene i bladene af bækkeblad (menyanthes) og søterod (gentiana) og de
lugtende oljer hos kalmusrod (acorus calamus) og storkenæb (geranium)-
’) De til forsøgene anvendte sneglearter tilhørte slegterne arion og limaæ
(begge nøgne) og helix (skalbærende).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
