- Project Runeberg -  Naturen. (Et) Illustreret Maanedsskrift for populær Naturvidenskab / 14de aargang. 1890 /
174

(1877)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

tidig udpræges de nyttige egenskaber mere og mere, indtil de har naaet
den størst mulige grad af fuldkommenhed.

Paa denne maade tænker vi os, at alle de egenskaber er opstaaede,
som paa den ene eller den anden maade er af nytte i livskampen, paa
denne maade forklarer vi os de levende væseners hensigtsmæssige
jnd retning.

Men efter al rimelighed finder der ogsaa efter andre principer en
udvælgelse sted, og denne bør vi se lidt nærmere paa, da den bringer
•os ind paa vort egentlige emne. Jeg mener den saakaldte
kjønsud-vælgelse, den seksuelle selektion.

Vi har alle hørt græshoppernes og sirissens sang, mange kanske
ogsaa gravesirissens.1) Naar man paa en vakker juniaften gaar over en
•eng eller langs en liden bæk, saa vil det neppe slaa feil, at man paa et
eller andet sted kommer til at høre en vedholdende, blød tone, der
vibrerer sterkt, omtrent som nattergalen i den Haydn’ske
kindersym-phonie, uden dog at stige og falde. Nærmer man sig forsigtig stedet,
•hvorfra lyden kommer, saa vil man se, at den stammer fra en
gravesiris, der sidder lige ved sit hul, tilsyneladende ganske ubevægelig.
Først ved nærmere betragtning ser man, at dyrets korte dækvinger er i
’uafbrudt, sitrende bevægelse; disse er det, som frembringer lyden.
Paa den ene af vingerne er der en ophøiet aare, der i regelmæssige
mellemrum er besat med smaa, sirlige tænder. Stryges disse mod en af aarerne
gpaa den anden vinge, saa giver de en tone af bestemt høide. Den
•første aare virker som violinbue, den anden som streng; dyret er en
viojinist, og kan derfor ogsaa holde tonen saa længe, det vil.

Det er ganske klart, at evnen til at gjøre musik ikke kan være dyret
•til nogen nytte i livskampen: den hverken hjælper det til at finde føde
■eller til at undgaa sine fiender, og den kan derfor heller ikke være
fremkommet ved den naturlige udvælgelsesproces. Vil vi vide, hvorledes
•den »musikalske begavelse« i dette tilfælde er opstaaet, saa er det først
•og fremst af betydning, at det kun er hannerne, som kan »spille«.
Det gjælder ikke blot om gravesirissen, men om alle græshopper, og
•om de syngende insekter i det hele, hvad forresten allerede de gamle

J) Muldvarpsirissen «lier gravesirissen, som vi her har kaldt den, er et med den
•almindelige siris, og derfor ogsaa med græshopperne, beslegtet insekt af bred,
sammentrængt bygning og med sterkt udviklede gravefadder.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:11:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturen/1890/0195.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free