Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1/5
grækere vidste. Derfor priser Anakreon cikaderne lykkelig — fordi de
har stumme koner.
I denne omstændighed ligger gaadens løsning: det musikalske
apparat kan tænkes opstaaet paa grund af hannernes konkurrance om
besiddelse af hunner. Naar vi tør gaa ud fra, at hunnerne liker hannernes
sang — og det er bevist, at saa er tilfældet — saa kan vi forstaa,
hvorledes der først er opstaaet et ufuldkomment syngeapparat ved
omdannelse af en af de almindelige vingeaarer, og hvorledes dette senere
har udviklet sig til sin nuværende fuldkomne skikkelse. Hunnerne har
til enhver tid foretrukket den han, som bedst forstod sin kunst; faderens
gode spilleredskab blev overført ved arv til sønnerne, og fra dem
arvedes det videre nedover, idet det stadig forbedredes i generationernes
iøb. Da altid de dygtigste sangere, det vil sige, de, der besad det
bedste syngeredskab, blev foretrukne og fortrinsvis kom at formere sig,
maatte der jo ske en stadig fremadskridende udvikling i apparatets
evne til at frembringe musik.
Og ligedan er det med fuglene. Ogsaa hos dem er det kun
hannerne, som frembringer en ordentlig sang, og ogsaa hos dem er
sangen ingenlunde fordelagtig i livskampen; tvertimod den er heller en
stadig fare, idet den forraader dyrene for deres fiender, og den kan
derfor ikke forklares som opstaaet ved naturlig udvælgelse. Derimod
er det let at forstaa sangevnens fremkomst gjennem den netop omtalte
kjønsudvælgelse. Naar vi tænker os, at de hanner, som sang smukkest,
altid er bleven foretrukne af hunnerne, saa kan vi godt forstaa,
hvorledes der af den oprindelige piben i tidens løb har kunnet udvikle sig
en melodi, og hvorledes denne hos enkelte arter har kunnet undergaa
en stadig forbedring og blive rigere og rigere paa toner, saa den
tilslut blev til en sang, der behager endog menneskets udviklede øre,
saaledes som tilfældet er med nattergalens, maaltrostens, og adskillige
andre fugles.
Kjønsudvælgelsen giver altsaa en tilstrækkelig forklaring paa,
hvorledes insekternes og fuglenes sang er tilbleven.
Men hvorledes er det nu for menneskets vedkommende. Hvorledes,
d. v. s. under hvilke drivkræfters medvirkning kan vi tænke os, at
menneskets evne til at frembringe og forstaa musik er opstaaet og har
udviklet sig.
Vi har lært to saadanne drivkræfter at kjende, den naturlige
udvælgelse og kjønsudvælgelsen. Den første af disse kræfter har virket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
