Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
\j6
og virker fremdeles paa mennesket saavelsom paa enhver dyre- og;
planteart. Da individerne af arten menneske allesammen er i besiddelse
af egenskaber, der er dem eiendommelige, da arten er variabel, med andre
ord, da den er underkastet arvelighedens love, og ligesom ethvert andet:
levende væsen underlagt livskampens indflydelse, saa vil ogsaa hos arten
menneske de i kampen for tilværelsen nyttige egenskaber bibeholdes og
udvikles, de skadelige eiendommeligheder derimod forsvinde. Det er
hvad vi kalder naturlig udvælgelse.
Vi behøver derfor ikke tvile paa, at menneskenes forstandsevner
har tiltaget ganske betydeligt, siden det ukjendte urmenneskes dage.
Forstandsevnerne er menneskets vigtigste vaaben, og de har allerede i
de ældste tider været ligesaa nyttige i livskampen som rent legemlige
egenskaber. Hos et naturfolk, der lever af jagt, er ikke alene skarpe
sanser, legemlig kraft og udholdenhed af nytte; af lige stor betydning;
for individernes større eller mindre held i livskampen er ogsaa
forstands-evnerne: list og sluhed i jagten efter bytte, dristighed og opfindsomhed
i kampen mod fiender, klog forudseenhed ligeoverfor mangel paa føde
i daarlige tider. Den, der i høiere grad end sine stamfrænder er i’
besiddelse af disse egenskaber, har større udsigt end de andre til at
leve længe og efterlade afkom; men derfor bliver ogsaa nødvendigvis
de gode egenskaber mere og mere udviklede i generationernes løb,
samtidig med at ogsaa den almindelige gjennemsnitsbegavelse stadig tiltager,
saalænge som forstandsevnerne endnu er afgjørende med hensyn til liv og
død, eller rettere sagt, med hensyn til, om vedkommende skal efterlade
afkom eller ei.
Og der er ingen grund til at tro, at denne forstandsevnernes
langsomme vekst ikke vedvarer den dag idag. Der lader sig ialfald ikke
anføre gyldige grunde mod en saadan antagelse, og i næsten enhver
livsgjerning i nutidens komplicerede samfund har — under ellers
lige-forholde — den, som har en god forstand, større udsigt at stifte
familie-end den, der har en mindre god. Selv om dette kun er rigtigt, naar
vi ser rent statistisk paa forholdene, d. v. s. naar vi tager et meget
stort antal tilfælde i betragtning, saa maa det dog føre til, at
menneskenes aandelige kraft stadig, om end ganske langsomt, tiltager. At vi’
ikke merker noget til denne fremgang i den historiske tid, naar vi f. eks.
sammenligner de græske og romerske digtere, filosofer og naturforskere
med vor tids, det er intet modbevis mod denne antagelse, allerede af
den grund at nutidens ledende kulturfolk ikke nedstammer fra de gamle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
