Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
musik skjønt denne opfindelse er af temmelig ny datum og først skriver
sig fra troubadourernes tid.
Samoanernes Mozart havde ligesaalidt kunnet komponere
sympho-nier, som en af oldtidens store naturforskere, f. eks. Archimedes, havde
været istand til at konstruere en dynamo-elektrisk maskine, som de vi
bruger til at frembringe elektrisk lys. Forat have kunnet det, maatte han
have gjort flere opfindelser og opdagelser, end noget menneske, selv
det største geni, havde kunnet præstere i en enkelt levetid. I oldtiden
vidste man intet andet om den kraft, vi kalder elektricitet, end at ravet,
naar det gnides, tiltrækker smaa papirstykker. En utallighed af
fysikalske opdagelser maatte gjøres, før man lærte kraften lidt nærmere at
kjende; Galvani og Volta maatte først opdage den elektriske strøm og
Ørsted elektromagnetismen, før man kunde tænke paa at konstruere en
af vor tids almindelige elektriske maskiner. Og ligedan med telelegrafen
og alle de andre store opfindelser i vor tid, og ligedan med musiken.
Dens historie er ligesaavel som den elektriske telegrafs historie en
beretning om opfindelser, af hvilke hver enkelt bygger paa alle de
foregaaende.
Selv det største musikgeni kunde altsaa ikke tage skridtet fra
melodien lige op i symphonien.
Men hvor er det nu egentlig, jeg vil hen med dette? Derved vild’e
jeg bane veien for det spørgsmaal, om det nu er saa ganske sikkert,
at der ikke selv i menneskehedens tidligste barndom kan have levet
mennesker med en Mozart’s geni. Med andre ord, om det, som vi
vilde forklare — den musikalske sans’, det musikalske anlægs stigen
under menneskehedens udviklingsløb — om det virkelig har fundet
sted; om ikke tvertimod denne sans har været mennesket medfødt
ligefra de ældste tider af, og om det ikke er bare det ydre udslag af denne
sans, d. v. s. musiken selv, som har udviklet sig og er bleven
forbedret.
Spørgsmaalet synes maaske ved tørste blik meget besynderligt, men
jeg tror, det er fuldt berettiget, og jeg mener endog, at den tanke, som
ligger i det, er aldeles rigtig. Vi blev enige om, at man af den
omstændighed, at naturfolkene ingen symphonier besidder, ikke kan slutte,
at de ikke har mænd af en Mozarts geni. Eller forat udtrykke det
konkretere: selv om naturfolkene ikke har nogen udviklet
musik, kan man ikke deraf slutte, at de altid mangler
høit-udviklet musikalsk sans. Denne sidste kan godt være tilstede, meru
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
