Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213
høreevne. Nøiagtige maalninger og tællinger har nu vist, at der hos
mennesket findes 15500 høreceller, hos katten 12500, hos kaninen 7800.
Heraf følger, at menneskets hørsel er fuldkomnere end begge disse dyrs,
om vi end ikke sikkert kan sige, om denne fuldkommenhed blot
bestaar i finere hørsel eller tillige deri, at det kan opfatte flere toner.
Med hensyn til antallet af høreceller er der nogen forskjel mellem for-
»
skjellige mennesker, og dette forklarer tildels, hvorfor nogle hører mindre
skai pt end andre, og hvorfor endel mennesker kan høre høie eller dybe
toner, som andre ikke kan opfatte. Jeg selv har saaledes et ganske
godt musikalsk øre, men formaar ikke at høre de høie toner, som visse
græshoppearter frembringer, selv naar der er hundreder, der spiller
samtidig, og tiltrods for at andre uden vanskelighed kan høre deres sang.
Naar nu det apparat, ved hvilket musikalske toner opfattes, er
væsentlig det samme hos katten og kaninen som hos mennesket, idet
forskjellen kun er en gradsforskjel, saa stiller der sig det spørgsmaal,
hvorledes dette organ har kunnet opstaa. Da det jo kun er
det nyttige, som kan opstaa, og da det for disse dyr, der ikke selv
frembringer musik, maa være ligegyldigt, om de har øre for musik eller
ei, saa maa deres høreapparat være fremgaaet som resultat af andre
behov. Men hvilke var disse ?
Pattedyrene kan ved hjælp af det musikalske gehør,
som deres høreredskabs bygning medfører, skjelne
mellem en stor mængde toner og opfatte dem hver for sig;
men hvilken fordel medfører dette i kampen for
tilværelsen? Dette spørgsmaal har aldrig været stillet, og jeg indrømmer
gjerne, at svaret ikke er ganske let at give, idetmindste ikke, naar man
forlanger en fuldstændig og detaljeret forklaring. Men ganske i sin
almindelighed er det ikke saa vanskeligt at forstaa, hvorledes disse dyrs gehør
ved det naturlige udvalgs hjælp har kunnet udvikles til en saa høi grad
af fuldkommenhed. Skovens dyr behøver et fint øre; et rovdyr, som
f. ek. katten, maa for det første kunne høre og kunne skjelne mellem
de toner, alle de dyr frembringer, som tjener det til bytte. Og dette
er allerede en noksaa lang skala, der, f. eks. for den europæiske
vildkats vedkommende, omfatter alle toner, der ligger mellem
skovduens kurren og gjøgens klukken paa den ene side og de høieste
toner maaltrosten, sisiken og fasanen frembringer paa den anden.
Men ogsaa sine fienders musik maa skovens dyr kunne opfatte og
adskille fra alle andre dyrs, og det gjælder ikke blot de arter, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
