Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
er talrige rovdyrs sædvanlige bytte, som haren og kaninen, men ogsaa
rovdyrene selv, der for sin egen og sine ungers skyld maa være paa
sin post mod andre røvere, maa kunne skjelne mellem ulvens hyl og
rævens eller hundens gjøen, kunne høre hubroens dybe toner og ørnens
og gribbens skrig — ganske bortseet fra de lyd, der frembringes af
mennesket, som først kom ind i verden, efterat disse dyrs høreredskab var
fuldt udviklet, og som ikke kunde hjælpe til at omdanne dette, fordi dets
indgriben væsentlig var tilintetgjørende.
Disse dyrs høreredskab maatte af disse grunde blive meget
omfattende og være istand til at opfatte saavel meget dybe som meget
høie toner. Og tillige maatte der udvikle sig en jevn skala af toner
uden aabne mellemrum, thi ellers vilde ikke forskjellen mellem de
forskjellige lyd kunne opfattes med tilstrækkelig finhed. Alligevel
overvældes vi af beundring og forbauselse naar vi ser, hvor fint udviklet
toneskalaen er i pattedyrenes gehør, og vi kan ikke forklare os denne
fuldkommenhed, uden at vi har klart for øie, hvorledes de vilde dyrs
tilværelse for en stor del afhænger netop af deres sanseorganers
yderlige finhed. De maa aldrig være i uvished, om en lyd, der naar deres
øre, stammer fra en særlig fiende eller fra et dyr, de selv kan
overvinde. Enhver feiltagelse i denne retning kan være skjæbnes vanger, og
hvis feiltagelsen gjentog sig flere gange, vilde den utvivlsomt og uden
barmhjertighed straffes med døden, kan man sige. Blev en fiendes
stemme taget for at være røsten af et ufarligt bytte, saa vilde dyret
løbe lige i armene paa den sikre død; men ogsaa den omvendte
forveksling vilde snart medføre ødelæggelse, thi rovdyrene har altid
vanskeligt for at skaffe sig det nødvendige til livets ophold, og den
gunstige leilighed til at gjøre bytte maa ikke ofte forsømmes, hvis
røveren skal kunne undgaa hungersdøden. Det er ikke for intet, at ræven
dag og nat sniger omkring, iagttagende den svageste lyd og færdig til,
hvad øieblik det skal være, at styrte over sit bytte eller selv at tage
flugten; ikke for intet at haren har faaet ord for at være et
overordentlig frygtsomt dyr, idet denne vidtdrevne varsomhed iigeoverfor enhver
lyd, den hører, er nødvendig for den, hvis den skal kunne bestaa som
art. Paa denne maade kan det til en vis grad forstaaes, at allerede
kaninens øre indeholder 7800 høreceller, skjønt selv dette tyder paa en
overordentlig fin hørsel. Selv om vi ikke kan antage, at hver af disse
høreceller er afstemt efter sin særskilte tone, idet vi har grund til at
tro, at hver tone altid repræsenteres af fire høreceller, saa bliver det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
