Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
217
herske dette indviklede tonemaleri, det opfatter kun et virvar af toner,
som dog maaske kan virke behageligt, og selv om den øves aldrig saa
længe, vil papegøien ikke bringe det til at kunne følge stemmeføringen
i et musikstykke; dertil mangler den intelligents. At den hører musiken
som saadan, beviser den ved, at den kan lære at fløite den efter, men
selv heri bringer den det aldrig videre end til at fløite korte stumper,
og det netop fordi den ikke forstaar sammenhængen. Nu er jo
rigtignok forskjellen mellem musikopfatningen i en papegøi- og en
menneskehjerne meget iøinefaldende og grov, men netop derfor er kanske denne
sammenligning vel skikket til at klargjøre det, som det her kommer an
paa, at nemlig et og samme høreorgan med tilhørende høresfære maa
frembringe en rent forskjellig virkning paa »sjælen«, alt eftersom denne
er høiere eller mindre høit udviklet. De musikalske nervesvingninger i
høresfæren spiller paa en maade paa sjælen som paa et andet
instrument; og jo fuldkomnere dette instrument er, desto større virkning
frembringes der. Selv de høiere dyrs (kattens, hundens og hestens)
forstaaelse af vor musik er derfor særdeles ufuldkommen, fordi deres sjæl
ligger for lavt, og fordi deres forstand ikke finder nogen interesse ved
at følge stemmeføringens rige slyngninger. Og selv musikens virkning
paa følelsen opfattes kun i sin raaeste form af disse dyrs sjæl. Musik
berører dem behageligt eller ubehageligt, ganske uafhængig af
vedkommende musikstykkes karakter. Den hund, som fulgte efter
gademusikanterne, har saaledes vistnok følt sig behagelig berørt ved alt, hvad der
spiltes, enten alt gik i dur eller i moll, enten det var en polka eller en
sørgemarsch. De finere forskjelligheder, som har saadan mægtig virkning
paa os, eksisterede sandsynligvis ikke for den; den paavirkedes blot
af klangen i og for sig, af det hørte »tonestof«, der for os og i vor
bedste musik træder langt tilbage for musikformen. Det, som først
og fremst interesserer os ved musiken, er netop de musikalske
formers eiendommelighed og rigdom, hvad Hanslick saa fortræffeligt har
gjort rede for i sit berømte skrift »Das Musikalisch-Schöne«. Vi kan
nyde en symfonie, selv om det bare er i et klaverudtog, ja selv ved
blot at læse noderne, dersom vi har tilstrækkelig øvelse, og det, vi nyder,
er ikke alene det rent formelle, men ogsaa dets virkning paa vor følelse.
Vi kan sættes i sørgmodig eller glad stemning o. s. v. ved læsningen
alene og forestille os de deri gjengivne menneskelige stemninger. Man
vil maatte indrømme, at det høieststaaende dyr aldrig kan faa noget
begreb, ialfald om denne sidste side ved musiken, selv om vi opøvede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
