Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2l6
for en virkelig musikalsk forstaaelse, nemlig en følelsesfuld,
udviklet aand, modtagelig for indtryk.
Dette punkt maa jeg til slutning faa lov at berøre. Høresfæren,
som vi flere gange har nævnt, er ikke noget uvirkeligt, noget taaget;
vi kjender den tvertimod med noksaa stor sikkerhed. Ødelægger vi
hos en hund eller en abe et bestemt sted i den store hjerne, eller
rettere to symmetriske steder, et paa høire, et paa venstre side, saa bliver
dyrene døve, tiltrods for at deres øre er aldeles ubeskadiget. Det
indgreb, man gjør i dyrenes sundhed, er ikke af synderlig betydning, dyrene
lever fremdeles, men de hører ikke mere. Lyden bliver fremdeles ved
ørets hjælp omsat i nervebevægelse, denne bevægelse overføres
fremdeles gjennem hørenerverne til hjernen, men der mangler det organ,
som alene formaar at omsætte bevægelsen i tonefornemmelse; dyrene
er »sjæledøve«, som det tekniske udtryk lyder.
Hvis man nu var istand til at fjerne alle de andre dele af hjernen,
og lade høresfæren alene være tilbage, saa vilde hele den mekaniske
proces, der fører til frembringelsen af tonefornemmelser, fremdeles gaa
for sig, men vedkommende dyr eller menneske vilde dog intet høre,
fordi der i dets hjerne ikke fandtes noget, som kunde blive sig
lydfornemmelsen bevidst. Ved fjernelsen af den øvrige del af den stor«
hjerne, vilde det hele sjæleliv med alle sine underafdelinger, som følelse,
fantasi, vilje og selvbevidsthed, være fjernet. »Sjælen« vilde mangle og
derfor vilde selv de skjønneste musikalske tonefornemmelser, der
fremkaldtes i høresfæren, ikke kunne iagttages, fordi der jo intet var, der
kunde besørge denne iagttagelse.
Dette umulige tilfælde har jeg fremholdt for derved at vise, at
iagttagelsen af musik ikke blot afhænger af høresfæren, men ligesaa
meget af det, der ligger bag høresfæren, optager de af denne udformede
tonebilleder og paavirkes af dem — af »sjælen« med et ord. Er der
ingen »sjæl« — som i det antagne tilfælde — saa iagttages heller ingen
af disse tonebilleder; besidder derimod vedkommende en høit udviklet,
stemnings- og tankerig menneskesjæl, saa kan den flerstemmige musiks
tonerigdom opfattes som en herlig musikalsk bygning, som et rigt
kunstverk, hvis enkelte dele staar i fornuftig forbindelse, fremgaar af
hinanden, løber tilbage i hinanden, og hvis enkelte tonebilleder i stadig
nye forskyvninger forener sig til interessante og stadig vekslende
kombinationer. Har vi derimod med et dyrs f. eks. en papegøis, mindre
sammensatte hjerne at gjøre, saa formaar dets aandsevner ikke at be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
