Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
241
kjerne fine straagule eller orangegule smaakorn af en tilsyneladende
fedtagtig substans.
Blandt blæregoplerne er der talrige lysende arter, og ogsaa hos
dem er det overfladen, som er lysende (dipkyes, ablya, eudoxia, praya).
Meget sterkt er det lys, visse ribbegopler udsender fra cellerne
i visse kanaler, der løber under de otte med svømmeplader forsynede
ribber. Lyset er grønligt, blaaligt eller gulagtigt, alt efter dyrets art,
men fremkommer kun efter pirring. Rører man ved en af ribberne,
saa udbreder der sig lysbølger fra det berørte punkt opover og
nedover, og berører man hele dyrets overflade, f. eks. ved at lade det glide
raskt fra den ene haand til den anden, saa kan man faa alle
ribber til at lyse samtidig. Det er bl. a. tilfældet med beroe ovata, en
stor egformig gople, der forekommer i middelhavet og blir indtil 160
mm. lang. Det blaalige lys, den udsender, er saa sterkt, at hele dyrets
overflade synes at lyse, og det er fuldt tilstrækkeligt til, at man ved hjælp
af en eneste gople kan læse fin tryk, tiltrods for at lyset ikke er
konstant, men blusser op og derpaa igjen forsvinder. I løbet af et minut
kan denne opblussen gjentage sig 40—50 gange, men dermed er ogsaa
dyrets lysevne udtømt og det maa have ro et kvarters tid, før det atter
er muligt at fremkalde lysningen. Ogsaa disse gopler frembringer et
jævnt lys, naar de bringes i ferskvand. Hos arterne af slegten beroe
har man iagttaget en eiendommelighed, som ikke findes hos andre
lysende sødyr, og som er høist merkværdig. Sollys eller kunstigt lys, ja
selv maanens svage lys virker nemlig hemmende paa deres evne til at
udsende lys. Selv om de blot i ganske kort tid udsættes for
saadant lys, saa er de, efterat være bragt i mørkt rum, uimodtagelige for
en hvilkensomhelst pirring. Først efter temmelig lang tids forløb
gjenvinder de sin tidligere lysevne.
Der er imidlertid intet lysende sødyr, som med hensyn til
pragt-fuldhed kan maale sig med ildpølserne. En ildpølse er ikke et enkelt
individ, men en af talrige individer sammensat cylinderformet koloni.
Cylinderen er hul, lukket i den ene, smalere ende, aaben i den anden
og dannet af en fuldkommen gjennemsigtig, brusklignende masse. Paa
overfladen sidder der større lancetformede og kortere rundagtige
ud-vekster, og der finder man ogsaa mundaabningerne, der fører ind til de
enkelte dyr i kolonien. Hos middelhavets ildpølse (■pyrosoma giganteum)
er det enkelte sækformige individ 0.5 —11 mm. langt og indenfor
mundaabningen forsynet med en gjællesæk, i hvis bund der udmunder
16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
