Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
en tarmkanal, som fører til en analaabning, der er anbragt i væggen
omkring det store hulrum midt i cylinderen. Ogsaa med hensyn til de
øvrige organer staar ildpølserne langt høiere end de dyr, vi hidtil har
betragtet; de hører til samme dyregruppe som salperne, som vi senere
skal omtale og danner sammen med dem overgangen fra bløddyrene til
hvirveldyrene, Hos ildpølserne udgaar lyset fra bestemte organer, to
hos hvert individ, der ligger et lidet stykke bag mundaabningen, og
er dannede af en sammenhobning af rundagtige celler, som indeholder
et fedtstof og et eggehvidestof. Den dyrekoloni, der bærer navnet
pyrosema giganteum blir indtil 370 mm. lang og bestaar da af ca.
15000 enkelte individer, hvert med to sterkt lysende punkter. Det er
da klart, at det maa være et kraftigt lys, en saadan ildpølse kan
ud-straale. Og i de tropiske have har man fundet ildpølser af indtil en
meters længde og med et tilsvarende stort individantal. Man vil da
kunne forestille sig, hvilket vidunderligt skuespil det maa være, naar et
skib i en mørk nat træffer paa hele skarer af saadanne dyr, der ved
den bevægelse, skibet fremkalder i vandet, bringes til at lyse saa sterkt
som muligt, og snart fremtræder som glødende ildstave lige i overfladen,
snart, naar flere individer hober sig sammen, samler sig til store lysende
ildkugler. Det blir saa lyst, at man kunde se en flue paa seilet, man
kan læse fin tryk ved skinnet fra de hemmelighedsfulde, natlige blus og
følge haierne, der svømmer efter skibet, langt ned i dybet. Pirrer man
en ildpølse paa et enkelt punkt, saa forplanter lyset sig til de andre
individer; det er som ved et fyrverkeri, hvor hele rækken af blus
sættes i brand, naar man blot tænder en enkelt lunte. Et sterkt, pludseligt
stød, berøring med haanden eller gnidning frembringer samme virkning,
og bringer man dyret i ferskvand, saa straaler det snart i blændende
lys, der vedvarer i uforandret styrke i flere timer, indtil dyret dør. Ogsaa
alkohol og æther bringer ildpølserne til at lyse, men slukker straks
lyset, hvis de kommer i berøring med selve de lysende organer. Presser
man en ildpølse gjennem et klæde, saa er den udpressede vædske i
begyndelsen lysende; snart blir den imidlertid mørk, og først ved
tilsætning af ferskvand bringes den atter til at lyse. Selv tørrede stykker
af ildpølser kan, endog efter længere tids forløb, bringes til at lyse ved
tilsætning af vand, ialfald hvis de blev tørret hurtigt.
Salperne er cylindriske eller tøndeformede, glasklare, gelé- eller
bruskagtige dyr af lignende bygning som de enkelte individer i en
ildpølse; de er ofte af betydelig størrelse og lever enten enkeltvis eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
