Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
243
forenede til lange kjæder. Ofte forekommer de i saa uhyre mængder, at
søen ligner en blanding af sne og vand.Om deres evne til at
udsende lys, ved vi dog ikke meget, da de forskjellige iagttageres
beretninger er ubestemte og fulde af modsigelser. Nogle reisende
fortæller, at dyrene udsender et mat blaaligt lys, der ofte
bedækker havet i vid udstrækning; andre har i timevis reist gjennem et
hav opfyldt af legioner af salper uden at se nogen antydning til lys, og
det er derfor muligt, at enkelte arter lyser, andre ikke. Det berettes
ogsaa, at lyset udgaar fra et bestemt sted i kroppens indre, fra
for-døielseskanalen, og det er derfor tænkeligt, at det lys, de udsender, kan
hidrøre fra mindre, lysende dyr, der har tjent dem til føde.
Ogsaa blandt krebsene er der forskjellige arter, som maa tilskrives
en vis andel i havets lysen. Lysende krebs skal undertiden forekomme i
millionvis, og de skal være aarsagen til en lysning, der fremtræder som
gnistregn. De paalideligste efterretninger har vi om krebs, der hører til
schizopoderne og som blir nogle faa centimeter lange. Hos dem er
de lysende organer helt complicerte apparater, der fremtræder som
halv-kugleformige udvekster paa øienstilkene, paa rygskjoldet og paa
undersiden af halen. Apparatet indeholder en linse, der tjener til at forsterke
og samle lyset og kan bevæges ved særskilte muskler. Lyset er, ligesom
hos andre lysende dyr, intermitterende. Lignende og endnu mere
indviklede apparater, der endog er forsynede med reflektor, kjender man
hos enkelte fiske.
I alle de tilfælde, vi hidtil har omtalt, hørte de lysende organismer
til dyreriget, men dermed er listen over lysfrembringende væsener
ingenlunde afsluttet, efterat vi ved, at der findes lysende spaltsop og at ogsaa
de hører hjemme i havet. I vore dage er vi saa vel vante til
mikroorganismernes medvirkning ved alle mulige slags fænomener, at der ikke
er det ringeste overraskende i, at deres virksomhed spiller en rolle ogsaa
ved havlysningen. Man havde i lang tid vidst, at døde saltvandsfiske
og andre sødyr i visse tilfælde kunde udsende lys, men først professor
Pfliiger i Bonn lykkedes det, i 1875» ^t vise, at aarsagen hertil var
spaltsop. De undersøgte lysende fiske var paa hele sin overflade
bedækkede af et 2—4 mm. tykt lag hvidagtig slim, og bragte man lidt af denne
over paa andre fisk, endog paa ferskvandsfisk, som under almindelige
l) Hverken salper eller ildpølser forekommer ved vore kyster. De hører
især hjemme i de varme have. Red. anm.
16*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
