Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fiendes hoved, men ikke til at gribe føden. Uden sine trælles bistand
vilde disse myrer dø hungersdøden. Naar en af disse amazoner føler
sult, banker den blot med følehornene paa slavens hoved, hvorpaa
denne skynder sig at made den ved at sætte mund til mund. Det er
saaledes i sandhed fornemme damer, der bogstavelig ikke er gode for
noget, uden til at dræbe; de ere saa fornemme, at de ei forstaar at
bygge sit rede, føde sine larver, ja ei engang sig selv. I sine bekjendte
undersøgelser prøvede Huber at indelukke i en glasbeholder 30 myrer
af denne art, tilligemed larver, myreeg og rigelig føde; men uden
bistand kunde fangerne ikke æde, dertil var de for fornemme, og de
fleste døde af hunger. Til de overlevende indførte han saa en sort
slave (formica fus c a); den gav sig straks med stor dygtighed ifærd
med arbeidet, madede og frelste saaledes de forsultne herskerinder,
byggede celler, hvori den anbragte larverne og fik omsider alt i orden.
Endnu forunderligere forekommer det, at hos visse arter den
igjennem en lang række generationer fortsatte lediggang har endt med, at
de aristokratiske myrer er blevne uskikkede endog til
krigerhaandver-ket, som de dog ene har givet sig af med. Saaledes fortæller Forel
om strongylognatlius testaceus, at den er blevet en slags karikatur paa
en krigsmyre. Den har bevaret sit krigerske instinkt; men paa dens
røvertog svigtes dens mod af dens legemskræfter. Den udtrætter sig i
overflødige anstrængelser for at bortføre de erobrede larver, og den
vilde aldrig naa sin hensigt, hvis ei slaverne, som allevegne følger den,,
kom den til hjælp og med lethed bortførte byttet. Modet alene er ei
tilstrækkeligt til krigerhaandverket, dertil udfordres ogsaa legemskræfter..
Letourneaus undersøgelser, af hvilke vi her kun har refereret ganske
lidet, er ei alene af stort værd for menneskets forhistorie, men de er tillige
interessante og fængslende, idet de, ved sammenligningen mellem
mennesket og dyrene, ligesom lader os føie med fingeren harmonien i de
love, der leder livets udvikling.
F. U.
Mindre meddelelser.
i
Druesukker fremstillet paa kunstig vei. Vi har tidligere (i
aargangen 1888) meddelt vore læsere, at det var lykkedes tyske
kemikere at fremstille visse sukkerarter kunstigt, d. v. s. uden levende
væseners medvirkning, som man indtil for faa aar siden ansaa som
uom-gjængelig nødvendig for frembringelsen af saa sammensatte organiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
