Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
253
forbindelser som sukkerarterne. Det var imidlertid dengang ikke lykkedes
at frembringe den for planternes livsproces vigtigste sukkerart,
druesukkeret, kunstigt. Ogsaa det skridt er nu gjort, idet en af de
kemikere, som tidligere har arbeidet over dette emne, E. Fischer, har fundet
en fremstillingsmaade, efter hvilken det gaar an at »opkonstruere«
druesukker af glycerin eller endog af formaldehyd (CH2 O), et stof, der
atter kan fremstilles af methylalkohol (saakaldt træspiritus). Methyl
-alkoholen kan nu atter — om end ad en yderst omstændelig vei, som
man aldrig vilde finde paa at bruge i praksis, fremstilles af kul, og det
er altsaa nu utvilsomt muligt at frembringe en af de for plantelivet
vigtigste forbindelser, et næringsstof af stor værdi for mennesket, med
elementet kulstof som udgangspunkt. For seksti—sytti aar siden vilde man
anseet den mand for halvgal, som havde forudsagt, at en saa
merk-værdig opdagelse skulde gjøres. Nu er den gjort, og vi har kanske da
ikke langt igjen, før vi naar frem til fuld forstaaelse af maaden, hvorpaa
planternes omdannelse af kulsyre til stivelse gaar for sig. Og er først
den forstaaelse naaet, saa kan man ingenlunde være sikker paa, at det
næste skridt ikke bliver at eftergjøre denne ernæring kunstigt, at man
ikke vil kunne opnaa at fremstille sukker og stivelse — stoffer, som er
meget nær beslegtede — af luftens kulsyre uden planternes mellemkomst,
eller med andre ord gjøre jorden til en for menneskenes ernæring mindre
væsentlig ting. Men er det kanske altsammen fremtidsdrømme, saa er
ialfald et sikkert, at druesukkerets kunstige fremstilling er en yderst
vigtig opdagelse.
Levninger af panser hos hvalerne. Hos en liden hval fra det
indiske ocean (neomeris pliocaenoides) har prof. Kükenthal i Jena fundet
eiendommelige hudplader over en stor del af rygsiden. »Panseret«
begynder et stykke bagenfor munden og strækker sig bagover til midten
af kroppen. Det bestaar af aflange i regelmæssige længde- og
tver-rækker anordnede hudplader af 5 mm. længde og 3—4 mm. bredde^
adskilte ved folder af tyndere hud. Ogsaa paa hovedet findes lignende
plader, særlig omkring blæsehullet. Paa et foster, der fandtes i samme
hval, fandtes der merkbare antydninger, ikke alene til disse plader, men
ogsaa til et slags panser paa over- og underkjæven. Efterat han havde
undersøgt den indiske hval og derved var bleven opmerksom paa
forholdet, har Kükenthal ogsaa hos endel andre beslegtede arter (bl. a.
ogsaa hos den almindelige nise) fundet antydninger til et lignende
hudpanser, om end meget svage. Han antager, at disse hudplader er at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
